Nordisk Ministerråds aktiviteter i Estland, Letland og Litauen
Allerede i 1991 åbnede Nordisk Ministerråd kontorer i hovedstæderne i de tre baltiske lande. Det var en del af de nordiske indsatser for at støtte Estland, Letland og Litauen i deres stræben efter selvstændighed. En stræben, som fik sin definitive afslutning, da landene blev medlemmer af EU i 2004. Dette forandrede samarbejdet mellem Nordisk Ministerråd og Estland, Letland og Litauen.
Efter et årti med støtte var tiden nu inde til et jævnbyrdigt partnerskab og samarbejde. Dette har været hovedprioriteten i de senere år i Nordisk Ministerråds arbejde med Estland, Letland og Litauen.
Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen styres af de retningslinjer, som blev vedtaget af de nordiske samarbejdsministre i 2008. Disse retningslinjer indeholder blandt andet Nordisk Ministerråds hovedprioriteter for samarbejdet, samt forslag til hvordan samarbejdet kan udvikles.
Nordisk Ministerråd ønsker især at udvikle samarbejdet på følgende områder:
- Uddannelse, forskning og innovation.
- Erhvervsliv, klyngesamarbejde og kreative industrier
- Miljø, klima og energi, herunder Østersøens miljømæssige tilstand, fremme af effektiv miljøteknologi og vedvarende energikilder.
- Velfærdssamfundets grænseoverskridende udfordringer, såsom bekæmpelse af menneskehandel og spredning af HIV/AIDS, styrkelse af samarbejdet inden for politi og anklagemyndigheder, udvikling af sygehusvæsenet samt demografiske udfordringer i forbindelse med blandt andet arbejdsmarkedspolitik.
- Grænseregionalt samarbejde med henblik på at fremme fælles grundlæggende værdier som demokrati, god forvaltningsskik, ligestilling, ytringsfrihed og tolerance i både nordisk-baltisk regi og i relation til andre nabolande, herunder Hviderusland.
Frivilligorganisationer spiller i dag en fremtrædende rolle i Nordisk Ministerråds samarbejde med de baltiske lande og Nordvestrusland. Derfor lancerede Nordisk Ministerråd i oktober 2006 et NGO-program for Østersøregionen, som støtter samarbejdet mellem frivilligorganisationer i de nordiske og baltiske lande, Nordvestrusland, Kaliningrad, Polen og Hviderusland.
Det konkrete ansvar for samarbejdet ligger hos ministerrådene og embedsmandskomitéerne sammen med Estland, Letland og Litauen. Samarbejdet foregår i overensstemmelse med de principielle retningslinjer, som er vedtaget af de nordiske samarbejdsministre, mens det specifikke faglige indhold defineres af fagministrene.
Samarbejdet bliver hele tiden dybere og er en fortløbende proces, som foregår inden for rammerne af de forskellige fagministerråd.
De nordiske kontorer i de tre baltiske hovedstæder er centrale aktører i dette dynamiske samarbejde. Kontorerne har et tæt samarbejde med de nordiske repræsentationer i landene, som de koordinerer fælles aktiviteter med. Kontorerne identificerer tendenser og muligheder for inden for det nordisk-baltiske samarbejde i dialog med de nordiske ambassader. Kontorerne er eksponenter for alt, der er "nordisk", og profilerer det nordiske samarbejde bredt. De har desuden ansvaret for at administrere en række projekter, for eksempel de fælles nordisk-baltiske programmer for offentlig forvaltning og erhvervsliv.