Sørine Steenholdt og Ivínguak` Stork Høegh

Sørine Steenholdt, Ivínguak` Stork Høegh
Fotograf
Privat (Ivínguak` Stork Høegh), Christian Klindt Sølbeck (Sørine Steenholdt)
Sørine Steenholdt og Ivínguak` Stork Høegh (ill.): Lilyp Silarsuaa. Billedbog, Arctic Media, 2021. Nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2022.

Motivering

I bogen følger vi den livlige, udadvendte grønlandske, storbypige, Lily, fra hun er 3 år gammel til hun bliver 9 år. Stilen og indholdet af bogen er vidunderlige citater, som Lily gennem sin opvækst har sagt og spurgt om til sin mor, forfatteren Sørine Steenholdt. Bogen er stærkt og spændende illustreret af kunstneren Ivinnguaq Høegh Storch, som indrammer citarerne ind i deres børnelogiske, farverige univers. Det er som at kikke ind i smukt og spændende kalejdoskop.

 

Dermed bliver bogen ikke kun en moderne fortælling om, hvordan den fagre voksne verden kan opfattes og ses med børneøjne og børnelogik, men også en smuk og farverig dokumentation af Lilys univers igennem 6 år. Til Lilys citater har mor Sørine forklarende tekster om, hvornår og hvor Lily har sagt disse sætninger, således at de voksne kan forstå, i hvilke sammenhænge Lily er kommet med sine bemærkninger og spørgsmål.

 

Og nysgerrig er hun, hende Lily: Hun ved, at jul holder man om vinteren, mens rensdyrjagtsæsonen er i sensommeren i Grønland. Derfor det logiske spørgsmål: ”Hvordan er det lige rensdyrjagtsæsonen hænger sammen med julemanden?" Og da hun første gang ser en sort rustvogn, udbryder hun: “Sikke en sej bil derovre med en seng.” Lily har hørt, at Danmark er et smukt land, så da hun første gang sejler ind i en af Nuuks fjorde, spørger hun: Er det her Danmark?

 

Bogens humoristiske, sjove og kreative indhold er kombineret med barnets følelsesmæssige indre liv, og at livet en gang imellem kan være hårdt. Der er rigtig mange tematiske opstillinger, såsom den digitale verden, grønlandsk som verdensborger, etnicitet, kønsroller og kønsidentitet, forholdet mellem Grønland Danmark mm. Men overordnet set er det forholdet mellem mor og datter, som er omdrejningspunktet.

Bogens illustrationer

Det er kunstneren Ivinnguaq Høegh Storch, som har lavet de kalejdoskopisk farverige fotocollageillustrationer til alle citaterne. Derved bindes alle de enkeltstående fortællinger til en stor sammenhængende kludetæppehistorie, hvor børn og voksne kan fordybe sig i ord og billeder og snakke om børnelogik kontra, hvordan voksne forstår de følelsesmæssige relationer voksne og børn imellem.   

Symbiose mellem mor og datter

Lily vil ikke være en lille prinsesse. Hun repræsenterer en moderne grønlandsk pige bosiddende i Nuuk og er ikke bange for at sige sin mening – heller ikke til sin mor. Hun er en bestemt pige, der selv sparer penge op til en større trampolin. Hun donerer sit brugte tøj til den nordligste lille bygd i Grønland. På mange måder ligner hun sin mor. I skolen bliver de spurgt om, hvad de kunne tænke sig at blive. “Jeg ved det ikke, men siden jeg ligner min mor så meget, er det sandsynligt, at jeg bliver forfatter,” svarer Lily.

Frigørelse og at skabe sin egen identitet

Hvem var min mor før du blev født?”, spørger Lily. De typiske følelser i et mor og datter forhold – kærlighed, frustration, vrede, taknemmelighed, forventninger, tillid, tryghed – er ikke pakket ind her. Der er ingen tabuer, og vi hører faktisk også om terapeuten Dorthie tre gange, hvor Lily selv beder sin mor om at bestille en tid til Lily. Kærlighedsbåndet mellem mor og datter er stærkt, og den tillid vokser hos Lily på en måde der gør, at denne sammensmeltning mellem mor og datter gradvist bliver erstattet med, at Lily begynder at skabe sin egen selvstændige mening og identitet som barn.

 

Sørine Steenholdt viser her i sin bog, hvordan en ligeværdig relation mellem et barn og en voksen kan se ud, hvordan Lily udfolder og udvikler sig og hele tiden prøver at navigere, hvordan hun har det, og hvor hun er i forhold til sine omgivelser. Det er noget, som rigtig mange børn kan relatere sig til.

 
Sørine Steenholdt har tidligere udgivet novellesamlingen Zombieland, som blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris i 2016.