Mere genbrug og genanvendelse af tekstiler i Norden gavner miljøet og økonomien
Rapporten "A Nordic textile strategy" analyserer indsamlings- og sorteringssystemerne i Norden og udpeger en række politiske og teknologiske tiltag, som kunne bane vejen for større effektivitet.
Omlægningen forventes at skabe over 4000 nye jobs i regionen.
Det årlige forbrug af nye tekstiler i Norden er 350.000 tons, og tallet forventes at stige til 450.000 tons inden 2020. Til gengæld indsamles kun omkring 120.000 tons brugte tekstiler om året.
- Målet med strategien er, at tekstilernes levetid skal forlænges så meget som muligt via bedre design og mere genbrug. Når tekstilerne ikke kan genbruges yderligere skal de genvindes, enten mekanisk eller kemisk, for bagefter at blive brugt i ny produktion, siger Sanna Due-Sjöström, leder af Nordisk Affaldsgruppe (NAG) under Nordisk Ministerråd.
Nye forretningsmodeller
The "Nordic textile commitment" ser på, hvordan de organisationer, som står for indsamling og sortering af brugte tekstiler, kan bidrage til omlægningen.
Rapporten foreslår et certificeringssystem, baseret på en fælles Code of Conduct, som ville forbedre organisationernes vilkår og øge forbrugerens tillid til genbrugsmarkedet. Certificeringen skal omfatte alle aktører på markedet, heriblandt velgørende organisationer, kommuner, affaldsselskaber, producenter og importører.
- Større gennemsigtighed på markedet ville motivere forbrugerne til at indlevere mere af deres brugte tekstiler. Målsætningen er, at indsamlingen skal mere end fordobles indenfor ti år, siger Due-Sjöström.
Den tredje rapport, "EPR systems and new business models", beskæftiger sig med producentansvar og nye forretningsmodeller, som kan øge genbrug og genanvendelse af tekstiler.
Producentansvarsordninger, frivillige eller obligatoriske, placerer en større del af ansvaret for produkternes samlede livscyklus hos producenter og importører. De kan reducere miljøeffekten ved at lave tekstiler i bedre kvalitet, designe produkter med henblik på genbrug og genanvendelse og reducere brugen af skadelige stoffer. Med producentansvaret bidrager de også til indsamling, genbrug og genanvendelse efter endt brug.
Rapporten fremhæver også en række nye forretningsmodeller baseret på lån, leje og videresalg af tøj, samt indsamling af andre tekstiler end tøj i større mængder end i dag.
Rapporterne udgives som del af de nordiske statsministres grøn vækst initiativ, Norden – ledende i grøn vækst.
Downloads
The reports are a part of the Nordic Prime Ministers' green growth initiative.
Read a policy brief of all three textile projects
Output from he three textile projects: