Virksomhed på Åland
På den europæiske portal, Dit Europa, kan du læse mere om reglerne for at starte virksomhed i et andet EU- eller EØS-land. Enterprise Europe Network er et netværk, som kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål relateret til de europæiske markeder.
Starte virksomhed på Åland
Hvis du ønsker at starte virksomhed på Åland, kan du få al den information, du har brug for, hos Ålands Näringsliv, som er Ålands største organisation for selvstændige. Ålands Näringsliv arbejder med skattegrænse- og arbejdsgiverspørgsmål, international handel og driver projektet Starteget.ax med information om at blive selvstændig på Åland.
Ålandsk virksomhed i Norden
Ålandske virksomheder, som ønsker at etablere sig eller handle i de nordiske lande, kan få hjælp af Ålands Näringsliv, som arbejder med at hjælpe virksomheder med at komme ind på det nordiske marked.
Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.
OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.