Karen Ellemann forud for COP29: Vi skal have mere helhedstænkning

På COP28 besluttede verdens lande for første gang at inkludere en formulering om udfasning af fossile brændstoffer i beslutningsteksten fra partskonferencen. 

I klimaforhandlingssammenhæng er dette en sejr, som lægger et ansvar på de enkelte lande. Selvom vi naturligvis gerne havde set en endnu mere ambitiøs aftale med endnu skarpere formuleringer, er der nu ingen tvivl om, at fossile brændstoffer hører fortiden til. Beslutningsteksten er et kærkomment skridt i den rigtige retning, men en bæredygtig fremtid opnår vi kun ved at sætte handling bag ordene.

I Norden har vi vores helt egen klimatiltagshistorie, som vi gerne deler med resten af verden. Vi har for eksempel implementeret tiltag i form af CO2-afgifter og satset stort på vedvarende energi og teknologi. I Norden har vi dog stadig forholdsvis langt før vi når i mål, når det gælder udfasningen af fossile brændstoffer. 

Vi er nødt til at blive ved med at arbejde målrettet og effektivt og følge videnskabelige anbefalinger, så vi kan skabe et fossilfrit samfund. Ud over at udledningen har økonomiske konsekvenser, handler det i høj grad også om at indfri de nordiske og europæiske ambitioner og at nå målsætningen i Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

I det nordiske samarbejde sætter vi barren højt og arbejder ud fra vores vision om, at Norden skal være den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030. Det er en stor og ambitiøs målsætning, som kræver både samarbejde og konkrete tiltag:

På COP28 enedes 130 lande om en tredobling af den grønne energikapacitet og en fordobling af energieffektiviteten i 2030. Det er et tydeligt og vigtigt signal, både politisk og over for erhvervsliv og investorer. 

Omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi kræver politisk vilje, finansiering og langsigtede investeringer i energikilder og infrastruktur. 

Det giver os en fremragende mulighed for at styrke det nordiske samarbejde om innovation og finansiering af grøn teknologi. Her spiller samarbejde med myndigheder, investorer og erhvervsliv en vigtig rolle. 

Vores nordiske investeringsbanker udvikler deres tilgange til grøn og smart finansiering, samtidig med at vores nordiske institutioner og programmer bidrager til at fremskynde udviklingen af bæredygtig og grøn teknologi. 

COP28 mundede ud i en beslutning om at oprette en ny fond, der skal hjælpe sårbare udviklingslande med at håndtere klimarelaterede skader og tab. Flere af de nordiske lande forpligtede sig til at bidrage med midler til fonden. Økonomisk hjælp til de mest sårbare lande er et vigtigt signal om solidaritet og retfærdighed. 

Klimaforandringerne sætter også deres spor i Norden. I det nordiske samarbejde overvejer vi, hvordan vi sammen kan styrke vores modstandsdygtighed ved hjælp af fælles klimatilpasningsfremmende indsatser, og hvordan vi på en smart måde kan udveksle data, udnytte digitale løsninger og styrke vores infrastruktur. 

Det nordiske samarbejde er i gang med at udarbejde de kommende års satsninger, der skal kunne løse flere udfordringer samtidig. Begreber såsom 'the triple planetary crisis' – det vil sige biodiversitetstab, klimaforandringer og forurening – kræver mere helhedstænkning og mindre silotænkning. Det er bestemt ikke enkelt, men i vores nye, 6-årige samarbejdsprogram forsøger vi at være opmærksomme på de fagpolitiske grænser for at kunne tackle disse udfordringer.

COP28 brugte vi blandt andet til at fremlægge nye agendaer og iværksætte en række initiativer, der skal øge tempoet i klimaomstillingen. Et konkret eksempel er, at vi sammen med globale ledere og eksperter fremhævede bæredygtige og sunde fødevaresystemers betydning for klimaomstillingen. 

Det er i dag ikke muligt at nå 1,5-gradersmålet uden at gennemføre store ændringer i vores fødevareproduktion og kostvaner. COP28 blev en stor succes i forhold til at sætte fødevarer på klimatopmødernes dagsorden. Ledere fra 134 lande underskrev på mødet en erklæring om bæredygtigt landbrug, modstandsdygtige fødevaresystemer og klimatiltag. Det var et vigtigt første skridt, men der er stadig lang vej til målet, og Norden er indstillet på at gå forrest hele vejen.

Konklusionen er, at vi ikke bare er nødt til at tænke ambitiøst, men også bredt og tværsektorielt i forhold til klimaforandringer. Vi anlægger et tværgående perspektiv med det formål at integrere bæredygtighed i alle vores nordiske indsatser. Det kræver dialog, langsigtet arbejde og en fortsat stræben efter at være en global foregangsregion.