Internationalt topmøde om Ukraine
Fotograf
Eyþór Árnason
I Reykjavik har Nordisk Råd og Baltisk forsamling inviteret repræsentanter fra Ukraine samt oppositionen i Rusland og Belarus til en drøftelse af situationen i Ukraine og Belarus.
- Vi ukrainere kæmper en kamp for at eksistere som nation og sikre, at dette bliver den sidste krig. Og at sætningen aldrig igen bliver til aldrig igen, lyder det fra Lesia Vasylenko, ukrainsk parlamentariker under pressemødet afholdt i forbindelse med det internationale topmøde i Reykjavik af Nordisk Råd og Baltisk forsamling. Her var fokus blandt andet på, hvordan Norden og Baltikum kan støtte myndighederne i Ukraine samt civilbefolkningen i begge lande og fastholde fokus på at informere så objektivt som muligt om situationen i de to lande. En information, der er under konstant pres fra Ruslands propagandamaskine og undertrykkelsen af ytringsfrihed i både Rusland og Belarus, lyder det fra flere parter under topmødet.