Norden skal stå sammen i krisetider

27.06.22 | Nyhed
Nordiska samarbetsministrarna i Halden 2022.
Fotograf
Norges Utenriksdepartement
De nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland skal styrke deres samarbejde i krisetider. Det slår de nordiske samarbejdsministre fast i en deklaration, som de godkendte ved et møde i Halden, Norge, den 27.-28. juni.

I deklarationen står blandt andet, at samarbejdsministrene har et stort ansvar for at fremhæve det nordiske perspektiv, både mellem landene og internt i regeringerne, samt tydeliggøre udfordringer og muligheder – ikke mindst i en krisesituation.

Når en krise rammer, skal samarbejdsministrene ifølge deklarationen mødes for at sikre, at der tages hensyn til nordiske perspektiver, før der træffes en national beslutning.

Samarbejdsministrene skal også bidrage til en hurtig og god kommunikation og informationsudveksling, for at man så vidt muligt begrænser de negative konsekvenser af de beslutninger, som træffes som en del af krisehåndteringen.

"Vigtigt at stå sammen"

– Pandemien har vist, hvor vigtigt det er, at vores lande står sammen i krisetider. På mange områder fungerede det nordiske samarbejde godt under krisen, men pandemien stillede os også over for mange nye udfordringer. Nu er det vigtigt, at vi lærer af alle erfaringerne – både de positive og negative. Nordboerne har tydeligt vist, at de ønsker et stærkere nordisk samarbejde inden for blandt andet kriseberedskab, og det budskab tager vi alvorligt, siger Norges nordiske samarbejdsminister, Anne Beathe Tvinnereim, som er ordfører for de nordiske samarbejdsministre i 2022.

Coronapandemien viste, at de nordiske lande på trods af det tætte samarbejde ikke kan tage de åbne samfund og grænser for givne.

I alle nordiske lande vedtog man omfattende restriktioner for at beskytte liv og sundhed. Landene valgte at håndtere pandemien på forskellige måder, og restriktionerne for den frie bevægelighed mellem landene påvirkede mange menneskers liv, især i grænseområderne.

Samarbejdsministrene understreger i deklarationen, at man har et særligt ansvar for situationen i grænseregionerne, hvor folk lever deres liv på tværs af landegrænserne.

Î deklarationen henvises til, at de nordiske lande i lyset af erfaringerne fra pandemien nu arbejder inden for forskellige områder for at styrke samarbejdet om kriseberedskab og krisehåndtering. Det er de nationale myndigheder inden for de forskellige sektorer, som har hovedansvaret for dette, men de nordiske samarbejdsministre, som har ansvaret for at lede og samordne det nordiske samarbejde, følger arbejdet tæt.

En deklaration for visionen

Ministrenes ønske med deklarationen er at bidrage til at opnå målet i den nordiske vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. Den ligger i forlængelse af de nordiske statsministres deklaration fra november 2021, hvor budskabet også var, at samarbejdet om kriseberedskab skal styrkes.

Samarbejdsministrene mødtes i Halden, som ligger lige ved grænsen mellem Norge og Sverige, den 27.-28. juni. I løbet af de to dage holdt ministrene blandt andet et møde med Grænsehindringsrådet, som arbejder for fri bevægelighed i Norden.

Grænsehindringsrådet er et politisk udpeget, men uafhængigt, organ, som blev etableret i 2014 på initiativ af de nordiske statsministre.