Ny rapport: Der skal skrappere midler til, hvis Norden skal mindske madspildet inden 2030

Der er kun seks år til 2030, og forskerne bag rapporten mener derfor ikke, at det er nok med frivillige indsatser. Der er brug for mere effektive politiske redskaber, hvis madspildet skal mindskes i den takt, man har vedtaget. Forslagene omfatter blandt andet restriktioner for butikskampagner, videreudvikling og regulering af datomærkning, et styrket nordisk samarbejde og bedre information til forbrugerne.  

Mindre madspild er ikke kun vigtigt for økonomien og beredskabet i hele samfundet. Det er også helt afgørende for klimaarbejdet. De globale fødevaresystemer står for helt op til en tredjedel af den samlede udledning, og ved at mindske madspildet kan man mindske udledningen fra fødevareproduktionen markant.  

– Vi har ikke råd til at blive ved med at smide maden ud. Madspild skal sættes øverst på dagsordenen og gøres til et centralt tema i forhold til klima, miljø, beredskab og økonomi,” siger Nordisk Ministerråds generalsekretær Karen Ellemann, som i dag tager imod forskningsrapporten.

Rapporten er en del af det udvidede samarbejde om madspild, der er blevet sat i gang på nordisk niveau.

– Vores ministre har lagt ambitionsniveauet højt og vil halvere madspildet inden 2030 og styrke det nordiske samarbejde på dette område. Det viser, at vores region er klar til at trække i førertrøjen og gå forrest for at mindske madspildet,” siger Karen Ellemann. 

Rapporten, som er skrevet og udarbejdet af forskere på Karlstad universitet, er et af flere tiltag i det nordiske samarbejde, som skal mindske madspild. 

Rapporten fungerer som en håndbog, der henvender sig til både politikere, beslutningstagere og tjenestemænd i de nordiske lande. Formålet er, at landene i regionen skal blive bedre til at lære af hinanden og af de tiltag, der allerede er sat i værk. Derudover præsenterer rapporten på en informativ måde en række anbefalinger til, hvordan de nordiske lande kan arbejde aktivt for at mindske madspildet.  

– Det handler om alt fra at implementere effektive politiske redskaber, som kan mindske spild, til at styrke det nordiske samarbejde og stille tydeligere krav om udveksling af informationer samt evaluering og rapportering af madspild, siger Helén Williams, som er docent i miljø- og energisystemer og en af forfatterne bag rapporten.

Anbefalinger til politiske tiltag, som kan mindske madspildet  

• Indføre restriktioner for kampagner i dagligvarebutikker
• Granske reglerne for datomærkning
• Fremhæve emballagens betydning for mindskning af madspild
• Involvere borgerne i at måle deres madspild på den internationale madspildsdag
• Styrke det nordiske samarbejde og etablere et nordisk samarbejdsorgan for at mindske madspild
• Systematisk måling og opfølgning
• Krav om udveksling af data og rapportering af madspild

Forskernes anbefalinger modtages nu af Nordisk Ministerråd og skal drøftes i det nordiske samarbejde og sendes videre til de enkelte nordiske lande, hvor de skal behandles på nationalt niveau. I det videre arbejde vil Nordisk Ministerråd fortsat fungere som platform og diskussionsforum for politisk udvikling og samarbejde. 

Rapporten er en del af den nordiske satsning Sunde og bæredygtige fødevaresystemer, som Nordisk Ministerråd står bag. Rapporten er en af flere indsatser til mindskning af madspild inden for rammerne af den politiske erklæring, som de nordiske ministre med ansvar for fødevarepolitik vedtog i 2023 – Mindsket madspild for et grønt Norden.