Større økonomisk ulighed i Norden
– Større økonomisk ulighed er et internationalt fænomen. I de nordiske lande er uligheden steget fra et lavt niveau, men stigningen har været større end OECD-gennemsnittet i Sverige, Finland og Danmark, siger Jesper Roine, som er en af redaktørerne af Nordic Economic Policy Review 2018.
Tidsskriftet udgives af Nordisk Ministerråd med støtte fra finansministerierne i de nordiske lande. Formålet med tidsskriftet er at gøre den seneste økonomiske forskning tilgængelig for den bredere offentlighed. Der er fokus på økonomisk-politiske problemstillinger af interesse for alle de nordiske lande.
De laveste indkomstgrupper har den laveste udvikling
I USA og andre angelsaksiske lande har årsagen til den øgede økonomiske ulighed først og fremmest været større forskelle i løn og andre markedsindkomster. Disse hænger sammen med den teknologiske udvikling, globaliseringen og en svagere fagbevægelse. I de nordiske lande synes disse forandringer dog ikke at have påvirket indkomstspredningen i særlig høj grad. En hovedårsag lader derimod til at have været, at skattesystemet og det offentlige støttesystem er blevet mindre omfordelende. Dette skyldes primært, at overførselsindkomster ikke stiger i samme takt som lønudviklingen. Dette lader til at have spillet en afgørende rolle for, at de laveste indkomstgrupper har fået betydeligt lavere stigninger i deres disponible indkomster end de højere indkomstgrupper.
Samtidig er andelen af de samlede indkomster, som går til topindkomstgruppen, steget i de nordiske lande. Det hænger både sammen med, at kapitalindkomster (som er mere ujævnt fordelt end andre indkomster) står for en større og større del af de totale indkomster, og at kapitalindkomsterne er blevet mere ujævnt fordelt. Sidstnævnte skyldes, at aktieudbytte og kapitalgevinster (som er meget ujævnt fordelt) har en stigende betydning i forhold til renteindtægter (som er mere jævnt fordelt).
Værdifulde velfærdsydelser skaber balance
Rapporten viser også, at de offentlige velfærdsydelser (skole, social- og sundhedsvæsen) har en stærkt udlignende effekt. Hvis man tager højde for værdien af forbruget af disse ydelser, når man beregner indkomsterne, mindskes den relative fattigdom (andelen af befolkningen med indkomster under 60 procent af medianen) betydeligt. Dette gælder især for enlige og ældre.
En anden konklusion i rapporten er, at kvinders disponible indkomster er mere jævnt fordelte end mænds. Mindskede indkomstforskelle mellem kvinder og mænd har bidraget til at holde den samlede økonomiske ulighed tilbage.
Professor emeritus Lars Calmfors, som er den anden redaktør af årets udgave, forklarer, at analyserne rejser en række økonomisk-politiske spørgsmål.
• Bør overførselsindkomster stige i takt med lønudviklingen?
• Bør brugerbetaling inden for velfærdsydelser undgås?
• Bør kapital og kapitalindkomster beskattes hårdere?
- Svarene på disse spørgsmål afhænger i høj grad af, hvordan man betragter de seneste årtiers øgede økonomiske ulighed i de nordiske lande. Er det en ønskelig korrektion af en alt for omfattende indkomstudligning i primært 1960'erne og 1970'erne eller ej? Svaret afhænger både af en vurdering af, hvilke effekter indkomstudligning har på incitamentet, og af den relative vurdering af effektivitetsmål og fordelingsmål, siger Lars Calmfors.
