Viden skaber fremtiden

30.10.19 | Nyhed
Undervisning
Fotograf
Ritzau Scanpix
Fremtiden er ikke bare noget, der kommer. Vi skaber den. Derfor har de nordiske lande et fælles fokus på fremtidens kompetencer. Uddannelse og forskning er grundlaget for en bæredygtig udvikling i et velintegreret Norden.

Den 30. oktober 2019 fremlagde Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning sit reviderede samarbejdsprogram for Nordisk Råd. Det nye samarbejdsprogram gælder for perioden 2019-2023, og målsætningen er, at Norden også i fremtiden skal være en førende region inden for viden og velfærd. 

Statsministrenes vision 2030 er, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region. Ambitionen er, at samarbejdet om uddannelse og forskning bidrager til at realisere denne vision og dermed også til at realisere FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

Med et samfund i hastig forandring står uddannelse og forskning som grundlæggende forudsætninger for en positiv udvikling. Her finder vi mange af nøgleordene for, hvad der skal til for at skabe fremtidens Norden. Det gælder for eksempel viden, innovation, demokratisk medborgerskab, tillid, åbenhed, ligestilling, mangfoldighed og inkluderende værdifælleskaber, trivsel og velfærd.

Samarbejdet tager udgangspunkt i en fleksibel og livslang læring og dækker hele livsforløbet fra de allermindste til de allerældste. Der er fokus på alt fra grundlæggende kompetencer til højere uddannelse og voksnes læring samt muligheden for at lære nyt gennem hele livet. Pædagoger, lærere og andre undervisere er nøglepersoner i dette samarbejde, fordi de bidrager til at forberede borgerne på fremtidens samfund. 

– Lærerne har den vigtigste opgave i samfundet. De former fremtiden hver dag, siger Islands minister for undervisning, forskning og kultur, Lilja Dögg Alfreðsdóttir.

Lærerne har den vigtigste opgave i samfundet. De former fremtiden hver dag.

Lilja D. Alfreðsdóttir, Islands minister for undervisning, forskning og kultur

I det nordiske samarbejde bruges der mange ressourcer på at fremme mobilitet. Mobilitet bidrager til gensidig erfaringsudveksling og læring samt til bedre sprog- og kulturforståelse. Sammen skaber dette en oplevelse af, at Norden er et fællesskab.

Sammen med kultursektoren har uddannelsesministrene ansvaret for sprogsamarbejdet, og ministerrådet vil i den kommende periode arbejde med at identificere det nordiske interessefællesskab på sprogområdet.

Forskningssamarbejdet skal bidrage til forskningsbaseret viden af international kvalitet og tyngde. Det er nødvendigt, hvis vi skal løse de samfundsudfordringer, som vi står overfor.

Derfor findes der nordiske forskningsprogrammer om for eksempel klima og miljø, sundhed og velfærd, samfundssikkerhed, ligestilling, bæredygtig byudvikling, digitalisering og fremtidens udfordringer.

– Det er vores mål, at forskningsprogrammerne skal støtte op om vores vision 2030 om et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden. Vi skal fortsætte med at leve op til de høje ambitioner for samarbejdet, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehtomäki.

Det er vores mål, at forskningsprogrammerne skal støtte op om vores vision 2030 om et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden. Vi skal fortsætte med at leve op til de høje ambitioner for samarbejdet.

Paula Lehtomäki, Nordisk Ministerråds generalsekretær