Virksomheder får hjælp til at finde rundt i nabolandenes love

Det nordiske grænsehindringsråd formåede sidste år at finde løsninger på seks hindringer for fri bevægelighed i Norden, så de nu er elimineret.

Det har resulteret i, at det er blevet nemmere for synsskadede at tage førerhunden med til Norge og for medicinstuderende i Sverige at komme på turnus på Åland.Samerne ved den norsk-svenske grænse får lettere ved at vedligeholde deres rensdyrhegn, og de bureaukratiske hindringer for unge, arbejdsløse svenskere, der vil i praktik i udlandet inden for rammerne af EU’s mobilitetsprogram, er ryddet af vejen.

Små skridt mod en storstilet vision

Det nordiske grænsehindringsråds arbejde går altså ud på at fremme den større politiske vision om et grænseløst Norden ved at tage mange små skridt.

Det er også blevet nemmere for virksomheder at danne sig et overblik over nabolandenes love og regler for virksomheder. Den nye digitale linkportal nordenbusiness.org fungerer som en slags vejviser til nabolandenes regler for registreringskrav, krav til godkendelse af produkter, beskatningsland og social sikring af medarbejdere.

• Du finder linkportalen her: nordenbusiness.org

Skaber nye arbejdspladser

– Grænsehindringsrådet har i det forgangne år været i dialog med erhvervslivet for at finde ud af, hvordan vi kan bekæmpe de grænsehindringer, der bremser mobilitet og vækst. Linkportalen vil helt konkret kunne bidrage til at skabe nye arbejdspladser og gavne væksten i Norden, siger Dagfinn Høybråten, Nordisk Ministerråds generalsekretær og medlem af Grænsehindringsrådet.

Den digitale linkportal har haft høj prioritet for arbejdsmarkedets parter i Norden, som for to år siden gav Grænsehindringsrådet en liste med 15 grænsehindringer, der agerer bremseklods for arbejdspladser og vækst i Norden.

27 hindringer fjernet på fire år

I løbet af de seneste fire år har Grænsehindringsrådet på opdrag af de nordiske regeringer bekæmpet de hindringer, der spænder ben for, at mennesker og virksomheder kan flytte, arbejde, drive virksomhed og studere i Norden. Siden etableringen har rådet formået at finde løsninger på 27 grænsehindringer.

Rådet består af personer, der har et godt netværk i de respektive landes regeringer. De prioriterer de vigtigste grænsehindringer på det nordiske arbejds- og uddannelsesområde og forsøger at lægge pres på det relevante ministerium for at nå frem til en løsning.

Styrket mandat

Ved årsskiftet fik Grænsehindringsrådet et nyt og styrket mandat, så de har større politisk gennemslagskraft, når de lægger pres på regeringerne i de kommende år. Den første, der skal stå i spidsen for rådets arbejde under det nye mandat, er svenskeren Eva Tarselius Hallgren, som er formand i 2018.

– Det er motiverende og opmuntrende, at regeringerne hæver ambitionsniveauet og skærper kravet om resultater i grænsehindringsarbejdet. Vi skal nu arbejde endnu tættere sammen med alle grænsehindringsaktører for at løse flere grænsehindringer og gøre livet lettere for alle, der pendler over de nordiske grænser, siger Eva Tarselius Hallgren.

A-kassen spares

Omkring 65.000 nordiske medborgere bor i ét nordisk land og arbejder i et andet. Tilsammen bidrager de nordiske grænsependlere med 5,3 milliarder euro til den nordiske økonomi, samtidig med at landene sparer milliarder på arbejdsløshedsydelser.

• Læs mere om de grænsehindringer, der blev løst i 2017, og hvordan arbejdet med de resterende 30 prioriterede hindringer skrider frem: Grænsehindringsrådets årsrapport 2017.