Afdelingschef

Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region. Vil du være med til at drive vort arbejdet med at nå dertil?

Nordisk Energiforskning er institutionen for fælles energiforskning og energirelateret vidensgrundlag for politikudvikling under Nordisk Ministerråd. Vi søger en engageret og erfaren leder til vores afdeling for fagadministration. Du vil sikre den daglige drift, være ansvarlig for udviklingen af vores interne processer samt lede vores 11 fagrådgivere i det daglige arbejde.


Du vil arbejde tæt sammen med rådgiverne samt med direktøren, kommunikationschefen og lederen for administrationen i vort ledelsesteam. Derudover vil du sikre samarbejdet med eksterne interessenter samt bidrage til vores opgaver og undersøgelser.


Dine arbejdsopgaver:
  • Overordnet opfølgning og styring af den samlede operative virksomhed.
  • Lede og følge op på fagkonsulenterne samt fordeling af arbejdsopgaver mellem dem.
  • Deltage i vores projekter, f.eks. med at identificere, udvikle og administrere nye forskningsprojekter, fagprogrammer og anskaffelser.
  • Gennemføre procesforbedringer og organisationsudvikling, herunder processer for intern drift, forskningsfinansiering, projektledelse og offentlige anskaffelser.
  • Opdatere, implementere og følge op på organisationens politikker og retningslinjer.
  • Deltage i ledelsen af Nordisk Energiforskning sammen med direktøren, kommunikationschefen og lederen for administrationen.

Vi forestiller os, at du har:
  • Relevant uddannelse på minimum masterniveau samt mindst otte års relevant erhvervserfaring.
  • Ledelseserfaring fra offentlig eller privat virksomhed.
  • Arbejdet i en politisk styret organisation.
  • Gode samarbejdsevner på tværs af organisationer og med forskellige typer aktører.
  • Erfaring fra energisektoren, forskningsfinansiering eller porteføljestyring.
  • God mundtlig og skriftlig formuleringsevne på mindst ét skandinavisk sprog (svensk, dansk eller norsk).

Du er:
  • En holdspiller med høj serviceindstilling og gennemslagskraft.
  • En drivkraft med stor arbejdskapacitet.
  • Positiv, nem at samarbejde med og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Engageret og motiveres af at gøre Norden til en grøn foregangsregion.

Vi tilbyder:
  • Et udviklende job i krydsfeltet mellem politik, forskning og energi.
  • Et kompetent akademisk miljø med mange interne og eksterne kontakter samt gode muligheder for indflydelse og kompetenceudvikling.
  • Et stimulerende internationalt arbejdsmiljø med erfarne kolleger fra hele Norden.
  • Fem ugers ferie og fleksibel arbejdstid.

Din arbejdsplads vil være på Nordisk Energiforsknings kontor i Oslo, og der må forventes nogen rejseaktivitet. Du vil blive ansat på norske vilkår med løn efter aftale og medlemskab af det norske pensionssystem for offentligt ansatte (Statens pensjonskasse).


Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere fire år i henhold til Nordisk Ministerråds retningslinjer. Medarbejdere, der rekrutteres fra et andet land end Norge, har ret til kompensation i forbindelse med flytning fra hjemlandet. Alle, der er offentligt ansatte i et af de nordiske lande, har ret til orlov for at arbejde for Nordisk Energiforskning.


Vi tilstræber balance med hensyn til alder og køn. Derudover skal Nordisk Energiforsknings personale, så vidt det er muligt, afspejle den nordiske befolkning, og ved udvælgelse af kandidater vil Nordisk Energiforskning tilstræbe en balance mellem de forskellige nordiske nationaliteter.


Hvem vi er: Nordisk Energiforskning er den nordiske institution for fælles energiforskning og vidensbaseret politikudvikling under Nordisk Ministerråd. Vi fremmer grænseoverskridende kapacitetsopbygning og vidensdeling gennem finansiering af energiforskning og analyser, forskermobilitet og netværk samt gennem støtte til det mellemstatslige energisamarbejde, som styrker nationale initiativer. Vi har 20 ansatte fra de nordiske lande og kontor i centrum af Oslo. Læs mere om os på: www.nordicenergy.org.


Mere information om stillingen kan fås ved at kontakte direktør Klaus Skytte, +47 94 13 14 47 eller HR-rådgiver Kristine Janjak Høydahl, +47 40 60 53 95.

 

Information

Tittel

Afdelingschef

Organisasjon

Nordisk Energiforskning

By

Oslo

Søknadsfrist

31.10.2024 23:59

Ansettelsesvilkår

Lokale vilkår

Jobbkategori

Avdelingsjef