Christian Juhl (Replik)

Information

Type
Replik
Talenummer
190
Dato

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren lidt til begrebet revolution. Norden har valgt den evolutionære vej, siger ordføreren. Jeg ved ikke, om han har lagt mærke til, at der faktisk har været en revolution i Island, endda i vores tid, endda i det her årti, hvor landets økonomi var gået nedenom og hjem, fordi bankerne havde spillet alle pengene op. Da lavede befolkningen i Island en revolution, som reddede landet, og som sikrede, at de kom økonomisk på fode igen.

Jeg mener, at vi er nødt til at arbejde med et meget bredere begreb, end man gør, når man taler om 1917-revolutionen i Rusland, når man snakker om revolutioner. Revolution betyder grundlæggende ændringer. Er ordføreren ikke enig i, at der faktisk sker ret mange fredelige revolutioner rundt i verden i disse år, også uden for Skandinavien?