Henrik Brodersen (Replik)

Information

Type
Replik
Talenummer
276
Talerrolle
Nordisk Frihed
Dato

Tak. Der er jo al mulig grund til at rose de aftaler, der er, om det nordiske militære samarbejde. Vi kan udveksle erfaringer, og vi kan bruge vores territorium – og det er alt sammen meget godt.

Man må jo nok sige, at de rasler lidt med sablerne i området omkring Østersøen, og vi skal selvfølgelig være beredt på, at der kan ske næsten hvad som helst.

Så er der alt det om Ilulissaterklæringen, om det arktiske, altså erklæringen om, at vi løser problemerne i Arktis, hvis der opstår nogen, og at vi taler os til rette og ikke bruger krudt og kugler. Men den oprustning, man næsten kan sige der er tale om, må jo alt andet lige måske også komme til at omfatte det arktiske, som de nordiske lande jo er en del af. Og på den måde er vi vel også nødt til at have en dialog om det.