Manu Sareen (Replik)

Information

Type
Replik
Talenummer
132
Person
Dato

Præsident. Danmark har i mange år haft en praksis, efter hvilken nordiske statsborgere i visse tilfælde hjemsendes, hvis de vedvarende modtager sociale ydelser, som man også er inde på. Den danske praksis er i øvrigt også i fuld overensstemmelse med artikel 7 i den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester fra år 1994. Den nordiske konvention forbyder således ikke hjemsendelse af nordiske statsborgere på baggrund af modtagelse af sociale ydelser, men der stilles nogle krav til, hvornår hjemsendelsen kan ske.

Jeg har også noteret mig den kritik, der var. Det er den samme kritik, der i øvrigt også var på sessionen sidste år i København. Men jeg vil også sige, når man nu spørger så direkte til det, at regeringen ikke finder, at den danske praksis og lovgivning på området strider imod den nordiske ånd, men vi er selvfølgelig indstillet på at drøfte praksis med de øvrige nordiske lande, og jeg ved også, at den danske justitsminister er åben for dialog.