Annika Olsen (Hovedindlæg)

Tak, herr præsident. Menneskehandel drejer sig om en særlig ubehagelig form for kriminalitet. Det handler om, at nogle vil tjene penge på andres ulykke. For handel med mennesker udgør en grov krænkelse af menneskerettighederne. Hvert år bliver på verdensplan tusindvis af kvinder, mænd, piger og drenge handlet for at blive udnyttet til prostitution, tvangsarbejde, tiggeri og kriminalitet. Det vedrører også Norden meget konkret. For i de nordiske lande ser vi løbende sager om mennesker, der bliver bragt hertil for at blive udnyttet. Det er en tragedie for ofrene, og det er fuldstændig uacceptabelt for os som samfund, at disse krænkelser finder sted.

Indsatsen mod menneskehandel hviler på en meget kompleks indsats i det enkelte land. Mange sektorer skal samarbejde for at beskytte ofrene og retsforfølge menneskehandlerne: politi, sociale myndigheder, ngo’ere, anklagere, arbejdsmyndigheder – ja, listen over aktører er meget lang. Men den nationale indsats er ikke nok. Menneskehandel overskrider grænser, og derfor er der brug for internationalt samarbejde. Derfor har Nordisk Ministerråd i en årrække prioriteret at bidrage til det regionale samarbejde i Østersøområdet om at bekæmpe menneskehandel. Også Nordisk Råd har med sit engagement på dette felt spillet en meget vigtig rolle.

Hvad har vi så gjort siden sidst? I 2014 har ministerrådet fuldført det program mod menneskehandel, som blev vedtaget af samarbejdsministrene i 2011. Med dette program har vi givet et meget vigtigt bidrag til at styrke det regionale samarbejde mellem Norden og vores nabolande, de tre baltiske lande og Nordvestrusland. Programmet har samlet repræsentanter på tværs af landegrænser og sektorer i fælles drøftelser af, hvordan vi nationalt og regionalt kan forstærke indsatsen.

Nordisk Ministerråd har i 2014 også iværksat en ny indsats. På fire konferencer i 2014 og 2015 skal specialister fra landene udveksle viden og bedste praksis. Alle fire konferencer arrangeres i et tæt samarbejde mellem Nordisk Ministerråds kontorer i de baltiske lande og lokale samarbejdspartnere.

Hvad har vi så lært af vores indsatser indtil nu? Vi har i høj grad bidraget til det regionale samarbejde ved at anvende de redskaber, vi er gode til at anvende i det nordiske samarbejde: at bringe de rigtige mennesker sammen, så de kan samarbejde og lære af hinanden. Og jeg vil sige, at en af de store styrker ved Nordisk Ministerråds arbejde imod menneskehandel er, at vi har evnet at få engageret de specialister, der arbejder med menneskehandel til daglig: politi, grænsevagter, dommere, anklagere, socialarbejdere og ngo-ansatte. Initiativerne har ikke handlet om forkromede strategier, men om konkret arbejde i praksis. Og med dette fokus har vi bidraget til at styrke netværkerne mellem fagpersoner, der arbejder med menneskehandel i Rusland, de baltiske lande og de nordiske lande. På denne måde kan de lære af hinanden og hente inspiration til det hjemlige arbejde. Og samtidig giver det et mere effektivt samarbejde på tværs af landegrænserne.

De erfaringer, vi har gjort, er værd at bygge videre på. Sammen med vores samarbejdspartnere i Nordvestrusland og de baltiske lande har vi fra nordisk hold leveret et positivt bidrag til at styrke indsatsen mod denne grove form for grænseoverskridende kriminalitet.

Vi ved, at der er en interesse fra parlamentarikerne for at fortsætte indsatsen. Ministerrådet vil i den kommende tid se konkret på, hvordan den gode indsats kan fortsætte i form af nye tværsektorielle indsatser. Helt konkret er Nordisk Ministerråd derfor i gang med at udforme et nyt program. Dette program vil involvere flere sektorer, herunder lovgivningen, arbejdsmarkedet og sundheds- og socialområdet. Jeg kan fortælle, at der er afsat midler til dette i 2015-budgettet, og for ganske få dage siden besluttede NR-lov at afsætte egne midler til dette. I den kommende tid vil de andre berørte sektorer også behandle dette nye forslag til programmet. Tak.