Linda Kristiansen (RV) (Spørgsmål)

Tietoja

Laji
Spørgsmål
Puheen numero
139
Vieraspuhuja
Linda Kristiansen (RV)
Päivämäärä

Tak. For to et halvt år siden henvendte Døves Nordiske Råd sig for at høre, hvad vi her i Nordisk Råd eller Nordisk Ministerråd ville gøre i forhold til anerkendelse af dansk tegnsprog. Begrundelsen, der er givet i Danmark, for, at det ikke er anerkendt, lyder, at dansk heller ikke er anerkendt som det officielle sprog. Men jeg mener, der er forskel på beskyttelsesbehovet for majoritetens sprog og minoritetssprog. I den nordiske sprogdeklaration står der, at tegnsprogene skal sikres en stærk stilling, og parlamentarikerne anbefalede også ved vedtagelsen af denne, at tegnsprogene fik samme beskyttelse som andre minoritetssprog.

På den baggrund vil jeg spørge, om der er gjort tiltag – eller om man agter at gøre noget – i forhold til en anerkendelse af dansk tegnsprog, og, hvis man ikke ved det, om det så kan undersøges. Jeg vil lige tilføje, at de øvrige nordiske lande har anerkendt deres tegnsprog.