Høgni Hoydal (Replik)
Tietoja
Tak til Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt. Jeg vil faktisk spørge Sveriges udenrigsminister om noget, for vi er jo meget tilfredse med det forstærkede udenrigssamarbejde i Norden, men nu skal vi arbejde sammen mellem Nordisk Råd og ministrerne. Vil Carl Bildt eksempelvis støtte, at man kan tage forslag op i rådet om eksempelvis at anerkende Palæstina eller om situationen i Syrien, som jeg også debatterede med ministeren? Altså kunne rådet beslutte rekommandationer om den syriske politik? Ville ministeren være tilfreds med sådan en konstruktion?