Christian Juhl (Indlæg)

Det var replikskiftet, der fik mig til at tænke lidt nærmere over, hvad Nordisk Råd egentlig kunne bidrage med. Og Stoltenbergrapporten har jo en række forslag til tættere samarbejde i Norden om udenrigs- og sikkerhedspolitik, men der er ingen forslag om konfliktmægling og fredsarbejde, som ellers har været stærkt i Norden forskningsmæssigt og aktivt, når Norge for eksempel har faciliteret forhandlinger i Palæstina og i øjeblikket faciliterer forhandlinger mellem den columbianske regering og FARC og på den måde har spillet en aktiv rolle for at forebygge krig.

Der så jeg så at vi selv i Den Venstresocialistiske Gruppe har stillet et forslag, nummer 1500 fra den 13. april 2010, og også fået det vedtaget. Det er måske i sig selv revolutionerende, men det fik vi her i det store råd. Der står:

På baggrund af ovenstående foreslår Den Venstresocialistiske Gruppe – og det blev så vedtaget – at Nordisk Råd rekommanderer de nordiske landes regeringer til at inddrage fredsarbejdet i det fortsatte arbejde med opfølgningen på Stoltebergrapporten, at der oprettes et nordisk freds- og mæglingsinstitut, der skal samarbejde tæt med de eksisterende fredsinstitutter, at det fastlægges, at det nordiske freds- og mæglingsinstitut skal tilknytte en række internationalt anerkendte mæglere, der kan mægle i konflikter, særlig i konflikter, hvor flere af de nordiske regeringer ikke selv kan indgå i mæglingsarbejdet på grund af terrorlister og så videre, og, til sidst, at der opfordres til, at det nordiske fredsinstitut og de tilknyttede mæglere skal have en løbende dialog med såvel Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd som de nordiske regeringer.

Se, det er jo at være foran militærindsatser, at man forebygger krig, forebygger brug af militær. Der vil jeg gerne høre rette vedkommende eller de instanser, der skal følge op på en sådan beslutning, hvor langt man er kommet, hvad landene har meldt tilbage, og hvordan det går med det nordiske freds- og mæglingsinstitut.