Helgi Hjörvar (Hovedindlæg)
Tietoja
Ærede præsident. Tak til hr. Stubb for redegørelsen, for renæssancen. Den viser jo ganske godt, at vi har mange fælles interesser i Norden inden for EU. Det er tankevækkende, at Nordisk Ministerråd har en del ressourcer, kontorer, personale, formelt samarbejde og penge til at påvirke udviklingen i nabolandene i øst, men langt mindre formelt samarbejde og færre ressourcer til at påvirke udviklingen i nabolandene i syd, det vil sige inden for EU. Måske skulle vi tænke anderledes om dette?
Men vi må jo også se i øjnene, at vi ikke altid har fælles nordiske interesser i EU. I hvert fald må vi, både parlamentarikere og regeringer, gøre vort job bedre i denne sammenhæng. Koordineringen ved indførsel af direktiver i Norden er for dårlig. Byggematerialer nævnes i redegørelsen, og indførslen af energieffektivisering har skabt nye grænsehindringer for byggematerialer i Norden. Grænsehindringer i byggematerialesektoren alene koster Norden 162 mio. euro hvert år. Succes med det nordiske samarbejde bygger på, at vi skabte et fælles arbejdsmarked, bevægelighed for folk og firmaer i Norden, og det er vores opgave at sikre effektivitet på hele markedet og bevægelighed for folk og firmaer i området.