Nordisk Konkurrencekraft

– barrierer for erhvervsmæssig synergi

Upplýsingar

Útgáfudagur
Lýsing
Mange nordiske virksomheder er i gang med en stor omstilling til en global markedssituation, hvor der handles, købes og samarbejdes over hele verden. Det er sket gennem de sidste 10-15 år, hvor import og eksportandele til det globale marked er vokset kraftigt for de fem nordiske lande. Men Norden er stadig et centralt omdrejningspunkt for handel, alliancer og for udveksling af viden. Det viser analysen af de nordiske landes handel internt i Norden og med omverdenen, ligesom det fremgår af virksomhedernes nordiske strategier. Behovet for at skabe gode rammebetingelser for de nordiske virksomheder er derfor fortsat stort. Men arbejdet med at fjerne grænsehindringer er nu så godt i gang og har nået så fine resultater, at næste skridt i den nordiske erhvervsmæssige integration må overvejes. Det er et skridt, hvor de nordiske erhvervsfremmeindsatser, forskningsprogrammer og innovationsprojekter åbnes for nordiske virksomheder, så der dannes et nordisk hjemmemarked for viden. Ved at skabe et stærkt forsknings- og innovationssystem i Norden øges ressourcebasen for de nordiske virksomheder og Norden tyrkes som regionalt vækstcenter. Rapporten giver svar på fem centrale spørgsmål om de erhvervsmæssige perspektiver i en samlet region: Hvor langt er den erhvervsmæssige integration i Norden nået i dag, og hvor konkurrencedygtig er Norden? Hvordan udnytter virksomhederne mulighederne i Norden i dag? Hvilke væsentlige barrierer for at udnytte mulighederne i Norden oplever virksomhederne? Hvilke barrierer og indsatser har særlig betydning for regionens erhvervsmæssige styrkepositioner? Hvilke initiativer kan fremme den erhvervsmæssige integration i Norden?
Útgáfunúmer
2006:477