Christian Juhl (Indlæg)

Fru Maria Stenberg fik mig til at tænke på spørgsmålet om, hvad vi kan gøre. Det er vigtigt. Nu har vi diskuteret det både her og i landene i efterhånden flere år, og det er jo godt, at vi har fået sat de her projekter i gang, og jeg er glad for, at det er blevet bredt ud. I starten diskuterede alle det jo, som om det kun var et spørgsmål om kvindehandel til prostitution. Nu er det heldigvis blevet bredt ud, og alle har erkendt, at menneskehandel er slaveri. Det er ikke kun menneskehandel; det er systematisk slaveri, hvor man simpelthen udnytter arbejdskraften. Det er så mærkeligt at kalde det for handel, for det er jo ikke kun en handel. Altså, hvis man handler et våben over grænserne, så har man tjent på våbenet, og så er våbenet i andre hænder. Her er der tale om et menneske, som man kan udnytte, efter man har købt det. Og det vil sige, at der ingen grænser er for, hvor lang tid man kan udnytte det i, og hvor mange penge man kan tjene på det menneske, uanset om det er ved prostitution eller ved andet arbejde.

Derfor er det vigtigt, at vi i forbindelse med menneskehandel får fat i den organiserede kriminalitet, der findes. Det er jo organiseret, endda velorganiseret handel. Derfor skal vi både sætte ind over for disse kriminelle velorganiserede grupper og hjælpe ofrene. De skal ikke sendes hjem; de skal hjælpes. Det er menneskerettigheder, det drejer sig om. Vi er nødt til at finde det, som en taler kaldte permanente løsninger. Der er tale om tvangsarbejde i meget bred forstand. Det ser vi også, når vi arbejder med social dumping i vores lande. Og derfor er det vigtigt, at vi sætter systematisk ind. Og jeg vil også opfordre til, at vi koordinerer vores indsats for eksempel i FN, OECD, Nordisk Råd, Baltisk Råd, Europarådet – ja, overalt, hvor vi har menneskerettigheder på dagsordenen, kan vi gøre en bedre indsats, end vi gør i dag.