Skovenes værdi i lokalsamfundet i Norden

I de nordiske lande er skovarealerne steget de sidste mange år. Selv i de skovfatttigste af de nordiske lande spiller skoven nu overalt en rolle i lokalsamfundene. Værdiproduktionen i skovene diversificeres og stiger trods faldende priser på råtræ. Stigningen foregår primært indenfor produktioner, der vanskeligt lader sig entydigt værdisætte og for hvilke et frit og åbent marked endnu ikke eksisterer. En mulig genvej til værdifastsættelsen kunne gå via begrebet værdikæder. Hermed ville det måske være muligt af fastsætte lokale afregningsmodeller eller omfordeling af byrderne og starte en debat om de lokale myndigheders rolle. Øget mangfoldighed i skovenes værdiproduktion og lokale betydning rejser nye spørgsmål som:Bynære skove producerer på et relativt beskedent areal værdier for en meget stor "kundegruppe" i lokalsamfundet. Hvem er de bedste forvaltere af disse skove?Hvem bør kapitalisere værdien af biodiversitet?Hvem skal vedligeholde den infrastruktur skovdriften har etableret, hvis skovdriften ophører?Hvem kan og må tjene penge på lokale og turisters rekreative udfoldelser i skovene?Rækken af spørgsmål er meget længere. Mængden af tilsvarende entydige svar meget beskeden.