77. Mette Frederiksen (Svar på spørsmål)
Informasjon
Tak for spørgsmålet. Først og fremmest deler jeg bekymringen. Vi har ikke haft lejlighed til i dag på kun et 1-timesmøde at nå rundt om alle de emner, som er aktuelle, og som er vigtige, men jeg vil gerne gentage, hvad jeg havde lejlighed til at berøre i min tale. Vi gav et meget, meget klart løfte til de europæiske jøder ved afslutningen af anden verdenskrig: aldrig igen. Det var det, vi lovede. Dengang kunne vi ikke passe på dem, og 6 millioner jøder mistede livet under krigen.
Vi gav et løfte, og det, vi ser vi nu, er antisemitisme. Det er helt velintegrerede almindelige mennesker i vores samfund – der passer deres arbejde, som ikke har begået kriminalitet, som fuldstændig vedkender sig europæiske værdier og vores leveform – som du siger skal fjerne deres religiøse tilhørsforhold. Vi ser hagekors, der bliver tegnet på vinduer. Vi ser synagoger i europæiske lande, som er under beskyttelse, inklusive i København. Og vi bliver nødt til at erkende over for hinanden, at der har været en europæisk antisemitisme, men der er også en antisemitisme i vores samfund i dag, der relaterer sig til indvandring fra muslimske miljøer, som ikke anerkender jødiske befolkningers tilstedevær, hvad enten det er i Mellemøsten, altså staten Israel, eller det er i vores egne samfund. Og det er en kæmpe falliterklæring for os som demokratiske lande, at et mindretal, som i parentes bemærket ikke på noget tidspunkt har forårsaget nogen skade på vores samfund, i dag bliver nødt til at gemme deres identitet væk.
Så det bør være et centralt emne for os i Norden, og det er noget, vi bliver nødt til at samarbejde med hinanden om.