Nordiske ministre underskriver erklæring om mikroplast
For to år siden vedtog FN’s Miljøforsamling enstemmigt en historisk og ambitiøs resolution om at udvikle et nyt og juridisk bindende instrument, der kunne eliminere plastforurening. De nordiske lande har gennem adskillige år arbejdet på at styrke de globale forpligtelser til at mindske plastforureningen ved at sikre et solidt vidensgrundlag for internationale forhandlinger.
Mens ministrene er samlet i New York i denne uge, konsoliderer de nordiske lande deres position med en fælles erklæring om mikroplast. Målet er, at den historiske globale plasttraktat skal være på plads ved årets udgang.
Den nordiske rapport Towards Ending Plastic Pollution by 2040, som blev publiceret sidste år, konkluderede, at en effektiv plasttraktat kan mindske den globale udledning af mikroplast med 70 % i 2040 sammenlignet med et ’business-as-usual’-scenarie.
Der er mikroplast i det vand, vi drikker, den mad, vi spiser, den luft, vi indånder, og det miljø, der omgiver os. Vi ser et stigende antal rapporter om, at der bliver fundet mikroplast i mennesker, hvilket antyder, at vores kroppe måske også indeholder mikroplast. Plast indeholder mange giftstoffer, som kan være skadelige for mennesker, dyr og planter," siger Anne Beathe Tvinnereim, som er Norges minister for international udvikling.
Der er mikroplast i det vand, vi drikker, den mad, vi spiser, den luft, vi indånder, og det miljø, der omgiver os.
Anne Beathe Tvinnereim speaking at COP27 in the Nordic Pavilion.
De nordiske lande ønsker en juridisk bindende global plasttraktat
De nordiske lande ønsker en juridisk bindende global plasttraktat, som har et bredt virkeområde, omfatter plastens fulde livscyklus og har dedikerede tiltag til regulering af mikroplast, som tager højde for kilderne til mikroplasten og dens udledningsveje:
- Restriktioner eller forbud mod bevidst tilsætning af mikroplast til produkter.
- Krav om bedre design af produkter for at minimere udledningen af mikroplast gennem slitage.
- Passende tiltag og vejledning for specifikke land- og havbaserede kilder til mikroplastudledning såsom dæk, tekstil, kunstgræs[2], maling, spildevand, produktion, genbrugs- og affaldsbehandlingsanlæg[3] med flere.
- Krav til håndtering, opbevaring, transport og behandling af plastpellets, -flager og -pulver som et supplement til Den Internationale Søfartsorganisations arbejde.
- Fremme brugen af de bedste tilgængelige teknikker og miljøpraksisser for at undgå plastnedbrydning, som forværrer spredning af mikroplast.
Med forhandlingerne af en global plastikaftale har vi en unik mulighed for at tage global handling for at reducere mikroplastforurening. Vi skal bruge den mulighed!
Nordiske ambitioner om global plasttraktat
"Den kommende plasttraktat skal udarbejde globalt harmoniserede krav til bæredygtigt design af plastprodukter med det formål at minimere utilsigtet udledning af mikroplast ved brug af produktet og begrænse bevidst tilsætning af mikroplast i produkter,” siger Kai Mykkänen, som er Finlands klima- og miljøminister.
”Nedbrydning af plastaffald er sandsynligvis den største kilde til mikroplast i havmiljøet. Vi skal sørge for at udarbejde et instrument, som også håndterer problematiske produkter og produktionsniveauer for at mindske spredningen af mikroplast. Det kræver et stort politisk engagement at begrænse produktionen og udledningen af plast," siger Sveriges miljø- og klimaminister Romina Pourmokhtari.
“Det er yderst bekymrende, at mikroplast er fundet i mennesker og kontinuerligt spredes og akkumuleres i vores miljø. Med forhandlingerne af en global plastikaftale har vi en unik mulighed for at tage global handling for at reducere mikroplastforurening. Vi skal bruge den mulighed!” Magnus Heunicke, Danmarks miljøminister.
- I marts 2022 fik FN’s Miljøforsamling mandat til at udvikle et juridisk bindende internationalt instrument til bekæmpelse af plastforurening.
- Forhandlingerne ventes af nå i mål mellem 25. november og 1. december på Intergovernmental Negotiating Committee on Plastic Pollutions femte session (INC-5) i Busan i Sydkorea.
- I år er det 20 år siden publiceringen af den første videnskabelige artikel, som brugte termen mikroplast til at benævne forekomsten af mikroskopiske plastfragmenter i miljøet. Siden da er vores viden om kilder, udledningsveje og konsekvenser af plastforurening steget eksponentielt. Forskere er bekymrede over omfanget af de skader, som mikroplast kan forårsage i både mennesker og miljø.
- Som et led i den nordiske indsats for at kaste lys over den stigende mængde mikroplast i vores miljø har Norsk institutt for luftforskning (NILU) anslået mængden af mikroplast, der falder ned over forskellige geografiske områder.
- De nordiske lande har gennem adskillige år arbejdet på at styrke de globale forpligtelser til at mindske plastforureningen gennem nordisk samarbejde ved at sikre et solidt vidensgrundlag for internationale forhandlinger.
[1] Baseret på modeller fra artiklen af Evangeliou, N., Grythe, H., Klimont, Z. et al. Atmospheric transport is a major pathway of microplastics to remote regions. Nat Commun 11, 3381 (2020).
[2] The Norwegian Environment Agency (2020). «Norske landbaserte kilder til mikroplast».
[3] Umarie, W. I., Bagastyo, A. Y. (2024). Microplastics Identification in Plastic Recycling Facility: Removal Efficiencies of the Treatment Plants and Its Potential Release to the Environment. Journal of Ecological Engineering, 25(9), 303-315.
