Grønlands Nationalkor
Korsang i Grønland er i dag en indgroet del af den grønlandske identitet. Gennem tiderne har der været korforeninger i alle byerne. Men første stævne til at danne egentlig national kor fandt sted i 1991 i Knud Rasmussens Højskole i byen Sisimiut.
På stævnet var 9 kor repræsenteret fra byerne Sisimiut, Nuuk, Aasiaat, Maniitsoq, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og Tasiilaq. Her blev der sunget, og der blev holdt kurser i sangteknik og kommunikation mellem kor og dirigenter.
Stævnet der varede i 10 dage resulterede i stiftelsen af Grønlands Nationalkor, samt udgivelse af CD, og endelig en landsdækkende organisation. Kulminationen af Grønlands Nationalkor fandt sted, da Grønlands Kulturhus, Katuaq åbnedes i 1997.
Ved den lejlighed deltog 100 korsangere, sammensat fra alle kommuner i Grønland under ledelse af Peter Hanke og Per Rosing, og blev akkompagneret af Islands Symfoni Orkester.
Gennem 2000-erne udviklede grønlands nationalkor sine sommerstævner. Trods de fantastiske høje rejseomkostninger, har korforeningerne holdt de regionale sangstævner i hævd. Dette skal ses i sammenhæng med, at det er frivilligt arbejde hele vejen igennem, også at rejse de nødvendige økonomiske midler.
I 1998 holdt Nationalkoret stævne i Nuuk, som regions kor. I 2001 i byen Ilulissat. 2002 i Aasiaat. 2005 i Sisimiut. I 2006 i Qaqortoq. I år planlægger koret stævne i Maniitsoq.
Koret har udgivet 3 cd-er med grønlandske sange, under ledelse af forskellige dirigenter bl.a. Per Rosing, Peter Hanke og Bertel Sandgrend. I dag er der 22 forskellige kor, der er medlemmer i Erinarsoqatigiissuit.
Formanden for foreningen er Peter Davidsen.