SuomiAreena i Björneborg
Det nordiske samarbejde er stærkt repræsenteret på årets SuomiAreena. Præcis som tidligere år holder Café Norden åbent hver dag i den nordiske pavillon, og de forskellige nordiske institutioner og organisationer er til stede og præsenterer information om det nordiske samarbejde og arrangerer sjove aktiviteter.
Information
Den store nordiske debat handler om Nordens rolle i at fremme bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. Diskussionen har deltagelse af flere medlemmer af Nordisk Råd. I løbet af ugen bliver der desuden debatteret emner som ligestillingsudfordringer i Norden, brugen af sprog i det nordiske samarbejde samt digitale grænsehindringer i Norden.