Guide: flytte fra Danmark

Du har pligt til at melde flytning til folkeregistret, når du skal opholde dig i udlandet i mere end seks måneder. 

Når du flytter til Norge, Sverige, Finland, Island eller Færøerne fra Danmark, skal du melde flytning til folkeregisteret i den kommune, du flytter fra. Du skal også anmelde din tilflytning i det land, du flytter til. Du vil først blive registreret som udrejst i Danmark, når du er blevet folkregistreret i det nye nordiske land.

Du skal være opmærksom på, at det danske folkeregister ikke automatisk får besked, hvis du flytter til en ny adresse i udlandet. Det skal du selv meddele folkeregistret.

Du skal oplyse Skattestyrelsen om, at du er flyttet til udlandet.

Hvis du modtager offentlige ydelser, bør du undersøge, om du kan tage dem med til udlandet. Derfor bør du kontakte din kommune eller Udbetaling Danmark, inden du flytter.

Du skal melde flytning til din danske a-kasse. Hvis du fortsat skal arbejde i Danmark, eller hvis du er udsendt medarbejder, er det muligt at du fortsat er omfattet af dansk social sikring og derfor fortsat skal være medlem af en dansk A-kasse for at være arbejdsløshedsforsikret. 

Hvis du flytter til Island eller Norge og bliver omfattet af den sociale sikring der, vil du automatisk blive omfattet af den offentlige arbejdsløshedsforsikring uden at skulle melde dig ind i en a-kasse.

I Finland og Sverige findes en offentlig grundforsikring og en supplerende forsikring, der kræver medlemskab af en a-kasse. Hvis du ønsker at være medlem af en a-kasse, er det vigtigt, at du melder dig ind hurtigt, så du ikke miste muligheden for at sammenlægge forsikringsperioder mellem Danmark og Finland eller Sverige.

Hvis du modtager danske dagpenge, kan du under visse betingelser få dine danske dagpenge udbetalt i tre måneder, mens du leder efter arbejde i et andet EU- eller EØS-land.

Du bør melde din flytning til Postnord, så du kan få eftersendt post til din nye adresse.

Du bør orientere en række private virksomheder om din flytning:

• bank

• forsikringsselselskab

• pensionskasse

Desuden bør du kontakte organisationer og foreninger, som du er medlem af, og aviser eller tidsskrifter, som du abonnerer på.

Hvis du er dansk statsborger, kan du melde dig til Udenridsministeriets danskerliste. Danskerlisten giver Udenrigsministeriet bedre mulighed for at sende vigtige informationer om kriser som for eksempel større naturkatastrofer, politiske uroligheder eller terrorangreb. Tilmelding til Danskerlisten er frivillig, men anbefales både for rejsende og fastboende i udlandet. 

Du er som hovedregel fuldt skattepligtig i det land, du bor i. Hvis du arbejder i et andet land, vil du som hovedregel være begrænset skattepligtig der.

Du kan orientere dig om skattereglerne i Norden på Nordisk eTax, som er et samarbejde mellem skattemyndighederne i de nordiske lande.

Du er som hovedregel omfattet af den sociale sikring i det land, hvor du bor og arbejder. Hvis du ikke er i arbejde, eller hvis du bor og arbejder i forskellige lande, eller hvis du er udsendt medarbejder, gælder særlige regler.

Hvilket lands sociale sikring, du er omfattet af, har betydning for, hvilke regler der gælder for arbejdsløshedsforsikring, pension, familieydelser med mere, og hvor arbejdsgiveren skal betale sociale afgifter.

Du mister ikke dit danske statsborgerskab, når du flytter til udlandet - heller ikke, hvis du bliver statsborger i et andet nordisk land. Du kan forny dit danske pas hos en dansk ambassade eller et konsulat i et andet nordisk land. Du kan også gøre det på Borgerservice i Danmark eller hos politiet på Færøerne eller i Grønland.

Du beholder dit danske personnummer (CPR-nummer) hele livet. 

Hvis du flytter til udlandet og bliver registreret som udrejst i CPR, kan du som udgangspunkt ikke stemme ved danske folketingsvalg og folkeafstemninger, heller ikke selv om du er dansk statsborger. Visse persongrupper kan dog efter ansøgning optages på valglisten og dermed stemme til disse valg, uanset at de bor i udlandet.

Når du bor i et andet nordisk land, kan du ikke stemme til kommunale og regionale valg i Danmark. Til gengæld kan du stemme til lokale valg, hvor du bor, hvis du er statsborger i et nordisk land, et EU-land eller et EØS-land.

Du kan beholde dit MitID, når du flytter til udlandet. 

Du kan bruge dit danske kørekort i hele Norden. Hvis du flytter til et andet land, kan det være en fordel at bytte det til nyt kørekort i landet, du bor i. Det kan gøre det nemmere at få et nyt, hvis du skulle miste dit kørekort.  Du bør under alle omstændigheder bytte dit danske kørekort i dit nye land, inden det udløber.

Hvis du flytter til Færøerne, Grønland, Island, Norge eller Åland, bør du undersøge, hvilke toldregler der gælder for flyttegods. 

Du skal som regel udarbejde en importangivelse. Til det skal der bruges et "enhedsdokument". Det anbefales, at dette gøres af en transportør eller speditør.

Hvis du flytter til udlandet og har bil, skal den afregistreres i Danmark. Du kan ofte få refunderet en del af den danske registreringsafgift. 

Hvis du skal flytte med kæledyr, bør du orientere dig om reglerne for import af dyr i det land, du flytter til. Oftest vil der være krav om et kæledyrspas og vaccinationer. Bemærk også, at visse dyr og dyreracer er ulovlige i nogle lande.

Hvis du er gravid og forventer at føde i det land, du flytter til, bør du kontakte de lokale sundhedsmyndigheder, så du kan få information om, der er dokumentation, du skal have med fra Danmark.

Du bør også være opmærksom på reglerne for barselsorlov. Som hovedregel vil du ikke have ret til barselsdagpenge i et land, hvis du ikke har arbejdet i landet, men hvis din orlov begynder i Danmark, før du flytter, vil du som hovedregel have ret til danske barsesldagpenge, også efter du er flyttet, så længe du ikke afbryder orloven.

Hvis du har en kronisk sygdom, som kræver medicin eller regelmæssige kontroller, bør du tale med din læge for at sikre dig, at du har medicin til rådighed og nødvendig dokumentation for din sygdom og behandling. Du bør også kontakte sundshedsvæsenet i dit nye bopælsland for at sikre dig, at du kan blive henvist til de korrekte behandlere.

Det er en god ide at samle vigtig information og dokumentatio, som kan bruges i kommunikation med myndigheder og arbejdsgivere i fremtiden.

Det kan for eksempel dreje sig om:

• personnummer

• dåbsattest

• vielsesattest

• ansættelseskontrakter

• lønsedler

• årsopgørelser

• information om pensionsopsparinger og bankkonti

• eksamensbeviser

• autorisationer og certifikater