Birgitta Sif

Birgitta Sif
Fotograf
Mál og menning
Birgitta Sif: Ólíver, 2012

Ólíver er en historie om lille dreng, som er lidt speciel og ensom – men ikke ulykkelig. Han har fantasivenner, krammedyr, som han oplever spændende eventyr sammen med. En dag viser det sig dog, at de gamle venner ikke længere er nok. Mens han leder efter en tennisbold påbegynder han en udflugt, som fører til en ny ven som har en række positive egenskaber, de gamle venner ikke har.

Bogens tekst er enkel og fåmælt, men meget åben for tolkning, og her spiller billederne en central rolle. De er udformet med en særlig omhu, er indholdsrige og fulde af liv og mystik. Olivers rejse fra ensomhed til venskab, fra bymiljøet til landsbyen, er både mental og fysisk. Dette fremhæves af farvesammensætningen og blyantstegningerne, og til sammen former teksten, tegningerne og farverne en helhed og en fascinerende historie.

Bogens hovedtema er individets placering i verden, ensomheden, kreativiteten og lykken, og den er tilegnet "alle som er lidt specielle”. Ólíver er Birgitta Sifs første bog. Birgitta Sif er billedkunstner og islænding. Hun er bosat i Storbritannien. På den sidste side er ordet ”slut” streget over, og derunder står i stedet ”begyndelsen”. Noget tyder derfor på, at Ólíver kommer til at opleve flere eventyr.