Tyler Futrell

Fotograf
Tyler Futrell
Komponist Tyler Futrell er nomineret til Nordisk Råds musikpris 2024 for værket "Stabat Mater" (2021).

Tyler Futrell (født 1983) er en Oslo-baseret komponist, som oprindeligt kommer fra Nordcalifornien. Han har et varieret værkkatalog, som består af kammermusik, orkesterværker, vokalmusik og sceniske værker.          

 

Stabat Mater er et usædvanligt stærkt værk, som på særdeles smuk vis rusker op i vores indre stier. Dramaturgien er medrivende og den skrigende angst ved at miste et barn er umulig ikke at blive berørt af. Strygeorkester, cembalo og solister smelter sammen til en fælles krop og stemme, og midt i smerten er det også så smukt, at det gør ondt. Rent formmæssigt opleves værket helstøbt og gennemtænkt.   

 

Stabat Mater blev uropført under Oslo Internasjonale Kirkemusikkfestival i 2022 af TERJUNGENSEMBLE, Silje Aker Johnsen (sopran) og Astrid Nordstad (mezzosopran). Lars-Erik ter Jung var dirigent. Værket er desuden blevet opført på blandt andet Hardanger Musikkfest og Fjord Classics.