Arkitekt Arnhildur Pálmadóttir – Island

iceland 2024
Fotograf
Sonja Margrét Ólafsdóttir
For sin tværfaglige interesse og sit fokus på genbrug af byggematerialer.

Arnhildur Pálmadóttir er nomineret til Nordisk Råds miljøpris 2024.

 

Med sin entrepenante attitude og sin tværfaglige interesse inspirerer og tilskynder Arnhildur Pálmadóttir til ændringer inden for byplanlægning, arkitektur og bygningskonstruktion. I sine projekter fokuserer hun på genbrug af byggematerialer samt bæredygtighed i byggeriet og fremtidig anvendelse. 

Pálmadóttirs arbejde fokuserer på integration og på at finde løsninger relateret til langtidsbrug. Hun styrer den islandske afdeling af den danske arkitekt- og innovationsvirksomhed, Lendager, som er specialiseret i bæredygtighed og cirkularitet inden for byggeri. Hun underviser også på afdelingen for design på Iceland Academy of the Arts, hun har skrevet artikler og tekster relateret til innovation, teknologi og bæredygtighed inden for design og byggeri, og hun har holdt forelæsninger om emnet. 

Pálmadóttir har designet bygninger med et halvt så stort CO2-aftryk som konventionelle bygninger. Hun undersøger mulighederne for at styre aktive lavastrømme ind i forme med henblik på at skabe bygninger. Hun bruger LCA (livscyklusvurderinger) aktivt til beslutninger i designprocessen, hun designer ud fra et cirkulært perspektiv med fokus på at skabe muligheder for en mere bæredygtig livsstil.