Rygeafvænning i Norden

Information

Publish date
Abstract
Cirka 50.000 mennesker dør af tobaksrelaterede sygdomme hvert år i den nordiske region. Rygning er en af de største individuelle trusler mod folkesundheden, når man måler på sygelighed og dødelighed. Der er derfor et stort potentiale i at forebygge og fremme sundheden inden for rygning til gavn for den enkelte borger og samfundet.Nordens Velfærdscenters nye publikation Rygeafvænning i Norden giver et overblik over, hvordan det går med udviklingen af rygning i den nordiske region, og giver samtidig et indblik i hvordan landenes arbejde med ryge- og tobaksafvænning er bygget op. Derudover er der også eksempler på nationale initiativer inden for ryge- og tobaksafvænning, som er afprøvet eller i gang i landene i den nordiske region.