Kaj Leo Johannesen (Hovedindlæg)

Hr. præsident, ærede kollegaer, kære nordiske venner. I 1969 portrætterede en dansk avis en relativt ukendt 42-årig svensker. Artiklens overskrift var: Nordens Napoleon. Artiklen blev skrevet kort før hans magtovertagelse i partiet, og før han blev statsminister i Sverige. Journalisten på den danske avis så mange ligheder mellem den unge svenske politiker og Napoleon. Den skandinaviske Napoleon delte samme begejstring, samme styrke, samme glæde, samme eksplosive temperament og lidenskab. Og i år er det 35 år siden, at folketaleren og meningsdanneren Olof Palme sad som præsident for Nordisk Råd.

Til trods for at jeg ikke er socialdemokrat, skal jeg selvfølgelig rose dér, hvor det er fortjent, uanset hvilket politisk standpunkt man personligt har. Et samlet Norden bør være stolt af en mand som Olof Palme. På samme måde som Palme var opslugt af sine budskaber i det politiske live, deler Færøerne hans lidenskab og begejstring, når det gælder den nordiske region. Blandt andet derfor er det vigtigt, at Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd følger med og udvikler sig i takt med de udfordringer, som fremtiden byder.

Jeg konstaterer med stor glæde, at Nordisk Råds moderniseringsproces er kommet godt i gang. Vi er på rette vej. Det er af stor betydning, at rådets arbejde og initiativer kommer ud til hele Nordens borgere og samfund, og det har stor betydning for Færøerne. Og jeg vil meget gerne understrege betydningen af, at udviklingen af det nordiske samarbejde sker i et tæt samarbejde mellem alle landene, store som små. Færøerne nyder stor glæde af aktiv deltagelse i samarbejdet; blandt andet ser vi store muligheder i forhold til forskning og uddannelse, hvor Færøerne har en række spidskompetencer, som vi gerne deler med vores nordiske venner. Kompetenceudvikling og livslang læring bør være nøgleord i fremtidens nordiske samarbejde.

Uddannelseskvaliteten og nye læringsmetoder er konkrete udfordringer, som det nordiske samarbejde heldigvis tager alvorligt. Vi arbejder med nye alternativer, tværfaglige og innovative indlæringsmodeller. Projektet ”Norden viser vej” har inspireret undervisningsarbejdet i folkeskolen. Det glæder mig, at arbejdet kommer til at fortsætte under det danske formandskab i 2015.

Nordisk sprog og kultur indeholder kerneværdier, som vi skal værne om og udvikle. Selv om vi siger, at afstandene bliver kortere, så er det en udfordring at samarbejde optimalt på uddannelsesområdet. For eksempel ønsker vi, at endnu flere nordiske borgere vil gøre brug af færøske uddannelsestilbud og omvendt. Ny Nordisk Skole er et andet spændende emne, og her vil jeg selvfølgelig foreslå, at man overvejer at bruge Færøerne som forskningsplatform inden for uddannelsesområdet.

Den nordiske arbejdsmarkedsmodel er værdifuld. Trygge arbejds- og ansættelsesforhold er stadigvæk vigtige elementer, som vi både skal værne om og styrke. Det er også af afgørende betydning, at vi har en kompetent og fleksibel arbejdsstyrke, som kan tilpasse sig nye og ændrede forudsætninger og forhold. Og det er klart, at den internationale konkurrence vil komme til at kræve innovative løsninger samt nye produktionsformer, hvis vi skal bevare vores konkurrenceposition. Og svaret vil i høj grad ligge i kompetenceudvikling og uddannelse.

Et andet element er mobilitet – på godt og ondt. Vi i Norden nyder i dag godt af de gode muligheder, der findes for fri bevægelighed, men også her ligger der udfordringer for det nordiske samarbejde. Grænsehindringerne står højt på den nordiske dagsorden. Som en forholdsvis lille økonomi med en begrænset arbejdsstyrke er det vigtigt, at færingerne har gode muligheder for at flytte til og arbejde i de nordiske lande. Vores arbejdskraft er både kvalificeret og mobil, og så er den også ret så efterspurgt. Derfor kan det være hårdt, når visse grænsehindringer gør, at man ikke gør brug af de muligheder, det ellers bør være så indlysende at gøre brug af, og en aktuel udfordring er godkendelse af uddannelse og kompetence landene imellem. Og det skal vi finde løsninger på.

Profeten bliver ikke altid agtet i sit fædreland. Sådan var det også med Olof Palme, men det var ikke uden grund, at Nordens Napoleon for verden blev symbolet på Norden. Han elskede striden og kampen; han hentede altid sine sejre og sine nederlag i kamp. Styrke og kampe har præget samarbejdet mellem nordiske naboer det sidste år; en kamp om fiskeressourcerne fik Norge til sammen med EU at boykotte Færøerne, og det var en stor skuffelse. Jeg ser det i virkeligheden som helt unordisk. Men vi skal selvfølgelig og heldigvis ikke arbejde i fortiden, men se fremad og finde løsninger i en god nordisk ånd. Palmes lidenskabelige engagement for sammenholdet varmer efter hans død stadig væk vores hjerter. Og disse værdier er der til alle tider og bør guide os i Norden og i verden.

Som det sidste kan jeg ikke lade være med at takke alle de nordiske lande, som har haft dørene vidt åbne for vores færøske mobile arbejdsstyrke, når mulighederne har været dårlige i Færøerne. Vi nyder godt af at få arbejde i Norge og Danmark, på Island, i Sverige – alle steder. Vi kan virkelig skrive under på, at vi ikke ville have en så god økonomi i dag, hvis vi ikke havde haft de muligheder, som vi har nydt godt af i de andre nordiske lande. Så tak for det.