Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danish.

Gaia Arkitekter – Norge

miljøpris 2024 norge
Ljósmyndari
Private
En praksis, der har fokus på "økologiske samfund" – ikke blot økologisk byggeri.

Gaia Arkitekter er nomineret til Nordisk Råds miljøpris 2024

Gaia Arkitekter udmærker sig ved at bevæge sig ud over de konventionelle systemgrænser for "den fysiske bygning" og "teknologiske løsninger". Det gør de ved blandt andet at adressere udfordringen med at renovere eksisterende bygninger, inkludere det omkringliggende landskab ved bygninger og inkludere fokus på praksis hos brugerne af bygningerne. 

Gaia Arkitekter har i 40 år været en af de vigtigste inspiratorer i debatten om bygninger, fællesskab og økologi – både i Norge og internationalt. De repræsenterer en alternativ viden, som overskrider teknologien og inkluderer økologi og psykologi, og de passer dermed ind i alternative videnstraditioner som økologisk landbrug og byøkologiske bevægelser.

Deres brede og dybe økologiske fokus inden for byggeri kan overføres til andre former for fysisk infrastruktur end blot bygninger og kan inspirere både andre arkitekter og bygherrer.

Gaia Arkitekter har i de seneste ti år været på forkant med og en drivende kraft i den offentlige debat om, hvordan man kan reducere det økologiske fodaftryk for nye og eksisterende bygninger.