Er du en haj til kommunikation? Så bliv studentermedhjælper hos Nordisk Ministerråds kommunikationsafdeling!

Har du flair for sociale medier, kan spotte den gode historie og skabe godt indhold? Er du interesseret i politisk kommunikation og vil du være med til at profilere nogle af Nordens mest anerkendte priser? Så er du måske vores nye kollega i kommunikationsafdelingen i Nordens Hus i København. Vi løfter opgaver for både Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og er et stort team af kommunikatører som arbejder for et bæredygtigt og bedre integreret Norden.

Som student i kommunikationsafdelingen vil din opgave være at støtte afdelingens 6 kommunikationsrådgivere i arbejdet med at synliggøre resultaterne af det nordiske politiske samarbejde på en række politiske områder ud til relevante målgrupper. Du vil få mulighed for at dygtiggøre dig inden for en bred vifte af kommunikationsdiscipliner i et politisk stakeholdermiljø, der går på tværs af hele Norden og rækker langt ud over vores regions grænser. Du vil blive involveret i alt fra strategiarbejde og planlægning til produktion af indhold til sociale medier, pressearbejde, artikelskrivning, research og events. Kommunikationsafdelingen afvikler mange events, og du skal derfor være indstillet på rejseaktivitet og skæve arbejdstider med jævne mellemrum.

Vi er en levende arbejdsplads med ansatte fra hele Norden. Du kan se frem til et spændende arbejde i et internationalt miljø med højt til loftet, hvor der er garanti for faglig udvikling og mulighed for på sigt at få tildelt egne ansvarsområder. Du vil komme til at indgå i et stort studenternetværk, og der er alene i kommunikationsafdelingen omkring otte studentermedhjælpere. 

Hvad siger vores studentermedhjælpere om jobbet?
”Det er virkeligt fedt at være en del af en større og international organisation, der varetager mange vigtige opgaver gennem en lang række initiativer og arrangementer, der både styrker det nordiske fællesskab, men også sætter sit præg ude i verden. Der er mulighed for at få meget ansvar samt arbejde med ting, som man synes er spændende.” - My, statskundskabsstuderende og studentermedhjælper siden sept. 2023.

Vi søger netop nu to studenter med ønsket start omkring d. 1 september. Arbejdstiden er mellem 15-20 timer ugentligt og kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til studierne, herunder i eksamensperioderne. Vi ser gerne, at du kan være på kontoret to hele dage om ugen.  

Jobbet kræver, at du:
  • mestrer mindst et skandinavisk sprog
  • har erfaring med kommunikation på sociale medier
  • evner at se den gode historie og har erfaring med kommunikationsprodukter som tekst, video eller andet
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • er kreativt tænkende og ikke bange for at tage initiativ

Det er et plus, hvis du allerede behersker nogle af Adobes grafiske programmer samt har erfaring med afvikling af events og arrangementer.

Du får:
  • erfaring fra et internationalt miljø
  • en arbejdsplads midt inde i København
  • flerfacetterede opgaver
  • mulighed for deltagelse i diverse sociale arrangementer
  • en politisk forståelse for det nordiske samarbejde

Hvis du er interesseret og har omkring to-tre år tilbage af din uddannelse, så send os en ansøgning (max 1 A4 side eller en video på 1 minut) og vedlæg et CV.

I Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd arbejder vi på svensk, norsk og dansk.

Vi kigger på ansøgninger løbende, men ansøgningsfrist er d. 15. august 2024.

Yderligere information om stillingen:
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorrådgiver Sara Kolka på mail sarkol@norden.org (IS/DK) eller tlf. +45 31 22 80 83 eller seniorrådgiver Henric Öhman på mail henohm@norden.org (SE/FI).

Om Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd
Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde.

Vores vision er, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region.

Nordisk Ministerråds og Nordisk Råds fælles sekretariat består af ca. 130 medarbejdere, som sammen med Nordisk Kulturfonds sekretariat holder til Ved Stranden 18 i København.

Læs mere om Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd på www.norden.org eller check sociale medier
Norden instagram: @nordisksamarbejde  
Norden Linkedin: @company/the-nordic-council-of-ministers-and-the-nordic-council
Norden x: @nordenen  
Norden fb: nordensk  

Upplýsingar

Titel

Er du en haj til kommunikation? Så bliv studentermedhjælper hos Nordisk Ministerråds kommunikationsafdeling!

Organisation

Nordiska ministerrådets sekretariat

Stad

København

Ansökningens sista datum

2024-08-15 23:59

Anställningsvillkor

Student

Jobb kategori

Studentmedhjälpare

Kontaktpersoner

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorrådgiver Sara Kolka sarkol@norden.org (IS/DK) eller seniorrådgiver Henric Öhman henohm@norden.org (SE/FI)