Peter Christensen (Indlæg)

Tak for ordet. Kære nordiske kollegaer!

Også i det forgangne år har der været meget fokus på udviklingen i det generelle forhold mellem Rusland og de nordiske lande. Det gælder særlig i forhold til de forandringer og spændinger, vi oplever geopolitisk i Europa og i vores egen region. Som bekendt er det samarbejdsministrene, der har det overordnede ansvar for ministerrådets internationale samarbejde, herunder samarbejdet med Nordvestrusland, og i kredsen af samarbejdsministre har vi også haft fokus på Rusland i løbet af året.

Helt generelt må vi konkludere, at de overordnede rammer for samarbejdet ikke er blevet bedre det sidste år. Desværre er udviklingen vel snarere, at det, der var nye besværlige forhold, er ved at etablere sig i bevidstheden som det nye normale. Der har således ikke vist sig nogen åbninger fra russisk side i forhold til min henvendelse for et år siden på vegne af alle de nordiske lande til den russiske udenrigsminister. Det drejer sig om, at Nordisk ministerråds repræsentation må bibringes en passende status, der muliggør reelle samarbejds- og informationsaktiviteter uden at skulle legitimere sig som udenlandsk agent. I samtaler med repræsentanter for det russiske udenrigsministerium er der udtrykt en vis forståelse for vore krav. Fra russisk side har man dog samtidig slået fast, at der i den nuværende situation med gensidige restriktioner og sanktioner ikke er grundlag for nærmere at gå ind i detaljerede drøftelser om en ændret status for ministerrådets kontor i Nordvestrusland.

Der er imidlertid fra både centralt og regionalt hold i det russiske udenrigsministerium blevet udtrykt positiv interesse i at fortsætte de konkrete samarbejdsaktiviteter mellem nordiske og nordvestrussiske partnere. Det har vi fra ministerrådets side fulgt op på: Ministerrådet ønsker at fortsætte det praktiske samarbejde med Rusland som en stor nabo for den nordiske region. I februar i år besluttede vi således et fortsat samarbejdsprogram med Nordvestrusland, der skal gennemføres på en ændret administrativ måde, som kan fungere, når kontorerne ikke længere kan anvendes til at formidle samarbejdet.

De kendte aktiviteter med journalistsamarbejde, parlamentarikersamarbejde og samarbejde inden for forskning og udvikling fortsættes. Desuden fortsætter vi med at støtte De nordiske uger, et rigtig godt arrangement, der giver det nordiske samarbejde og de nordiske lande stor synlighed, i Sankt Petersborg, og andre store byer i Nordvestrusland. Der gennemføres over 15 dage et imponerende program af kulturelle arrangementer, erhvervsfremme, præsentation af nordisk innovation, arkitektur og nordiske samfundsforhold, et program, der nyder stor interesse i brede kredse lokalt.

Vi besluttede desuden at starte et samarbejdsprogram inden for miljø og klima og et program inden for sundhed og sygdomsforebyggelse. Disse programmer vil føre til konkrete samarbejdsaktiviteter i løbet af næste år.

Endelig har vi netop i denne uge afsluttet den første ansøgningsrunde i et stort nyt åbent program, hvor alle nordiske og russiske samarbejdsinitiativer kan søge støtte til deres projekter. Det er tanken, at vi herved dels sikrer kontinuitet i samarbejdet, dels giver mulighed for at tiltrække nye partnere, der kan tilføre dynamik og inspiration til programmet.

I februar 2016 besluttede samarbejdsministrene også at iværksætte et program til støtte for civilsamfundets samarbejde og menneskerettigheder. Imidlertid er beslutningen om selve iværksættelsen af budgethensyn udskudt til 2017. Det bemærkes i den sammenhæng, at både det netop omtalte nystartede åbne ansøgningsprogram og ministerrådets velkendte ngo-program for Østersøregionen i et vist omfang imødekommer mulighederne for samarbejde for civilsamfundsorganisationer.

Jeg ved, at partnerne både i Norden og i Nordvestrusland har haft stort udbytte af samarbejdet. Med det tilpassede nye program er vi parate og har skabt rammerne for et fremtidigt smidigt og velfungerende samarbejde. Det er gavnligt både for Norden og for Rusland. Jeg tror, vi alle kan blive enige om, at det er i Nordens interesse at opretholde og udvikle gode samarbejdsforhold med Rusland, selvfølgelig uden at der skabes usikkerhed om de principielle holdninger, der udtrykkes fra de nordiske lande og den øvrige vestlige verden over for netop Rusland.

Det er dette todelte spor, vi i ministerrådet har fulgt ved på den ene side at fortsætte det gensidigt gavnlige samarbejde og opretholde kontakter osv., også i en svær tid, og på den anden side at fastholde vort krav over for de russiske myndigheder om en relevant status for ministerrådets repræsentation i Rusland. Det skulle glæde mig, om jeg eller en ministerkollega om et år kan bekræfte positive erfaringer af det praktiske samarbejde og en positiv udvikling med hensyn til kontorets status. Tak.