Nordiske forskere efterlyser mere samarbejde om migration, klima og sundhedsdata – NordForsk fylder 10 år
Internationalt forskningssamarbejde på højt niveau
NordForsk faciliterer forsknings- og innovationssamarbejde på strategisk vigtige områder for Norden, som identificeres sammen med landenes forskningsråd. Strategien for 2015-18 fokuserer på at fremme forskningens kvalitet, udvikle forskningsinfrastrukturen og arbejde for ligestilling, øget mobilitet og open-access til offentligt finansierede forskningsdata. Sidst men ikke mindst skal NordForsk promovere samarbejdets resultater i Europa og resten af verden.
“Internationalt forskningssamarbejde er ikke nogen nem opgave,” sagde Nordisk Ministerråds Generalsekretær, Dagfinn Høybråten, i sin åbningstale. ”Der er væsentlige nationale interesserer på spil, både hvad angår finansiering og forskningsprioriteter. Trods dette har vi formået at etablere en unik permanent platform for finansiering af common-pot forskningsprogrammer.”