Fra ungdomsaktivisme til EU-mindedag for ofre for klimakrisen
I 2021 tog Benjamin Van Bunderen Robberechts til en sommerlejr for unge i Ardennerne, kun få timers kørsel fra sin hjemby Bruxelles. På sommerlejren mødte Benjamin en dansk pige ved navn Rosa, og de blev straks venner.
De solrige dage på sommerlejr med nye venner var dog en kortvarig affære. På tredjedagen kom regnen, som hurtigt blev til en massiv oversvømmelse, hvis voldsomhed skyldes klimaforandringerne. Oversvømmelsen endte med at tage Rose med sig, og hun omkom.
- Jeg var traumatiseret i flere måneder og kunne ikke fungere. Men på et tidspunkt spurgte jeg mig selv, hvad ville Rosa gøre i mit sted, og så kom ideen til at lave en bevægelse for retfærdighed for klimaofrer, fortæller Benjamin Van Bunderen Robberechts.
Klimakamp fører til den europæiske mindedag
Benjamin har altså viet sit liv til at fortælle Rosas historie, og til at få verdens politikere til at tage klimaforandringerne alvorligt. Alt det arbejde, Benjamin har lagt for #ClimateJusticeForRosa, har skabt opmærksom helt op på øverste hylde i det politiske europæiske system.
Næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager fremsatte tidligere i år et forslag i Europa-Parlamentet om, at den 15. juli hvert år skal være en europæisk mindedag for alle ofrene for den globale klimakrise. Forslaget blev underskrevet den 13. juli 2023 af næstformanden for "European Green Deal" Frans Timmermans og er nu officielt en mindedag.
Jeg var traumatiseret i flere måneder og kunne ikke fungere. Men på et tidspunkt spurgte jeg mig selv, hvad ville Rosa gøre i mit sted, og så kom ideen til at lave en bevægelse for retfærdighed for klimaofre
Ekstremvejr vil blive hyppigere i takt med den globale opvarmning
Mindedagen bringer ingen tilbage, men den kan forhåbentlig bidrage til bevidstheden om at klimakrisen skal bekæmpes. Stormen som ramte flere Europeiske lande i 2021 tog over 200 menneskeliv.
Klimaforskere har slået fast, at oversvømmelser vil stige i takt med klimaforandringene.
Event på COP28
Som en del af ungdommens overtagelse af Nordisk Ministerråds brandingkoncept Nordic Talks under COP28 havde de to danske ungdomsdelegatene Marcus Taulborg og Lise Coermann Nygaard inviteret Benjamin Van Bunderen Robberechts til en snak om hans initiativ Climate Justice for Rosa. Og om hvor vigtig det er at støtte dem, som rammes hårdest af klimaforandringene.
- Vi ønsker at fremhæve, hvordan klimaforandringerne påvirker forskellige samfund og individer på forskellige måder og at skabe opmærksomhed omkring behovet for retfærdighed i disse spørgsmål, lyder det fra de to danske ungdomsdelegatene Marcus Taulborg og Lise Coermann Nygaard.