Grænsependlende tredjelandsborgere optjener ikke dansk folkepension
Informasjon
Tredjelandsborgere, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, modtager ikke nogen folkepension. Eftersom Danmark kræver, at de skal have boet i Danmark de seneste 5 år før ansøgning om pension, medmindre personen har dansk indfødsret eller er omfattet af særlige regler for flygtninge. Information på borger.dk, link: Krav til bopæl og statsborgerskab for folkepensionister og førtidspensionister.
I Danmark optjener man ret til pension på baggrund af den tid, en person har haft fast bopæl i Danmark. Det er uden betydning, om den pågældende har været i arbejde eller betalt skat. Hvis en person ikke har haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves efter loven for at kunne få en fuld dansk pension, kan der alene udbetales en brøkpension. Brøkpensionen bliver fastsat efter forholdet mellem antallet af bopælsår og det antal år, der kræves efter loven for at kunne udbetale en fuld dansk pension. For personer, der når folkepensionsalderen efter den 1. juli 2025, er optjeningskravet for ret til fuld folkepension 9/10 af optjeningsperioden, der løber fra det fyldte 15. år og frem til folkepensionsalderen. De danske regler betyder derfor, at udlændinge, der har optjent ret til pension, ikke får en fuld ydelse, men derimod får pension i overensstemmelse med den tid, som de har boet i Danmark. Det er herudover et krav, at man har bopæl i Danmark 5 år før ansøgning om folkepension
En japansk statsborger, som har arbejdet i Danmark i 30 år, valgte for 10 år siden at flytte til Sverige. Ansættelsen i Danmark fortsatte, og personen grænsependlede de sidste 10 år. Da vedkommende nåede pensionsalderen og ansøgte om dansk folkepension, fik vedkommende besked om, at vedkommende ikke var kvalificeret til den, da vedkommende ikke havde boet i Danmark de seneste fem år.
Danmark har undtagelser for tredjelandsborgere i henhold til EU-forordningen om social sikring. Se dansk lov: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/527
Tilsvarende undtagelser findes ikke i de øvrige nordiske lande.
Forordningen om udvidelse af EU-reglerne om koordinering af social sikring til også at omfatte tredjelandsstatsborgere blev vedtaget den 24. november 2010 med hjemmel i Traktatens artikel 79, stk. 2, litra b. Forordningen udvider persongruppen, der er omfattet af EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger for personer, der flytter inden for EU, til også at omfatte alle tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU, og som flytter inden for EU. Forordningen indebærer, at de pågældende tredjelandsstatsborgere skal behandles som EU-borgere, for så vidt angår retten til sammenlægning af bopælsperioder, eksport af kontantydelser mv. i forhold til udbetaling af sociale sikringsydelser. I Danmark gælder EU-reglerne om koordinering af social sikring kun for EU-borgere, og tredjelandsstatsborgere sidestilles derfor ikke med EU-borgere på dette område, således som forordningen kræver. Grundet det danske EU-retsforbehold er Danmark ikke bundet og ikke omfattet af forordningen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010 om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet.
Tredjelandsborgere, som bor i et andet land og pendler til arbejde i Danmark.
Bopælslandet kan muligvis være nødt til at kompensere med ydelser for at sikre, at individet kan klare sin forsørgelse efter pensionering.
Danmark ændrer sine regler, så grænsependlende tredjelandsborgere også omfattes af dansk folkepension.
Det kan overvejes, om der skal påbegyndes dialog mellem de nordiske lande om at afdække omfanget af problemstillingen.