Nordisk rapport undersøger energi-hjælpepakkernes effekt
I kølvandet på Covid-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine steg priserne på energi og brændstof voldsomt. I den forbindelse gennemførte de nordiske lande en lang række tiltag for at hjælpe nordiske husholdninger og erhvervslivet med at håndtere de øgede omkostninger til både elektricitet, varme og brændstof.
En ny rapport evaluerer et udvalgt af de mange kompensationsforanstaltninger med fokus på deres effekt på indkomstfordeling, klima og miljø og konkluderer, at flere af tiltagene har modvirket et effektivt energiforbrug eller har haft en uønsket klimapåvirkning. Dertil har pakkerne også kun i begrænset omfang støttet husholdninger med en lav indkomst.
Misser win-win situation
Ifølge rapporten misser de nordiske regeringer i flere tilfælde muligheden for at skabe en win-win situation mellem kompensationstiltagene og sikringen af en langsigtet positiv klimagevinst.
Kun et dansk og et norsk tiltag gav direkte støtte til investeringer i grøn teknologi. Rapporten peger også på, at man med de forskellige økonomiske tilskud til energiregningen kan have skabt en forventning om fremtidig støtte. En forventning, der kan resultere i et lavere incitament for at spare på energien, og modarbejde udskiftninger af eksisterende installationer til grønnere alternativer.
Rapporten peger tydeligt på konflikten mellem målene for de forskellige kompensationstiltag og den manglende tid, der prægede forberedelsen af tiltagene.
- Rapporten peger tydeligt på konflikten mellem målene for de forskellige kompensationstiltag og den manglende tid, der prægede forberedelsen af tiltagene, siger Magnus Cederlöf, forperson for den Nordiske Arbejdsgruppe for Miljø og Økonomi (NME), der har bestilt rapporten.
Cederlöf understreger samtidig, at der er vigtigt at huske på, at den fulde effekt af landenes reaktioner på energikrisen, ikke er trådt igennem endnu, og at billedet derfor kan blive tydeligt eller ændre sig, når der er mere data at trække på.
- Vi tror dog uanset, at rapporten kan bidrage til at danne grundlag for mere effektive kompensationspakker i fremtidige situationer, hvor beslutninger skal træffes hurtigt under uvante eller kritiske omstændigheder, siger Cederlöf.
Fakta:
- I perioden 2021-2023 implementerede de nordiske regeringer 43 kompensationsforanstaltninger. *Island gennemførte ingen tiltag.
- Rapporten inkluderer også en diskussion om alternative og sandsynligvis mere passende kompensationsforanstaltninger, der kunne have været truffet.
Rapporten er bestilt af den nordiske arbejdsgruppe for miljø og økonomi (NME) under Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima. Rapporten er udarbejdet af et konsortium ledet af Anthesis AB i samarbejde med Menon Economics og Københavns Universitet.
Rapportens resultater blev fremlagt ved ECEEE's 2024 Summer Study (European Council for an Energy Efficient Economy) og for den nordiske embedmandskomité for energi og den nordiske embedmandskomité for finans.
